Data: Oversigt over energisektoren

Data for energisektorer

Stamdataregister for vindkraftanlæg

Stamdataregisteret er en landsdækkende database, som omfatter alle danske elproducerende vindkraftanlæg. Her kan man finde oplysninger om anlæggenes placering, størrelse og produktion.

Data fra registeret i Excel-format

Data fra registeret er tilgængelige i Excel-format. Tabellen indeholder de enkelte anlægs tekniske data, X-, Y-koordinater og produktionsdata - opdelt på anlæg, der stadig er i drift, og afmeldte anlæg. Produktionsdata findes her på årsniveau og på månedsniveau for indeværende år. For månedsdata for perioden 2002-2020 se link nederst på siden.

Data for eksisterende og afmeldte anlæg (ultimo 12 2023) – uploadet februar 2024.

Oversigtstabel over vindkraftanlæg


Bemærk, at registret er et ”levende” register, og at data løbende opdateres, og der derfor kan forekomme ændringer i forhold til tidligere publicerede data. Der kan både være tale om ændringer i tekniske data, tidspunkt for idriftssættelse og afmelding og ændringer i produktionsdata. På aggregeret niveau vil der oftest være tale om mindre ændringer.

Fra januar 2019 til og med december 2021 indeholder produktionsdata i registret også den del af anlæggenes produktion, som eventuelt forbruges lokalt og således ikke leveres til elnettet. Denne produktion til eget forbrug medtages i Elstatistikken og dermed i Danmarks samlede vindproduktion. For at bringe bedre overensstemmelse mellem data i statistikken og i Stamdataregistret medtages egetforbruget derfor også her. 

XY-koordinaterne i registret er ”splejsede” koordinater, hvor der er brugt koordinater fra forskellige kilder. Dels fra Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur GeoDanmark data, der opdateres efter behov, dels ældre koordinater fra Geodatastyrelsen (feb 2013), suppleret med koordinaterne fra Stamdata i det omfang, der ikke er koordinater fra GST. Oprindelsen af koordinaterne fremgår af tabellen.

 

Tidligere års månedsproduktioner

Månedsdata 2002-2023

Kort

Energistyrelsen offentliggør via plandata's kortløsning sologvindinfo.dk stamdata for nettilsluttede vindmøller og solcelleanlæg i Danmark. På kortet er det bl.a. muligt at vise den samlede nettilsluttede kapacitet for hhv. landvindmøller og solcelleanlæg på kommuneniveau i forskellige størrelseskategorier. Det der desuden muligt for landvindmøller over 25 kW og solcelleanlæg over 1 MW at se information om placering, kapacitet og nettilslutningsdato.

Jævnlig opdatering af data

Data bliver opdateret hver måned i takt med netselskabernes indberetninger og kan hentes på denne hjemmeside med ca. en måneds forskydning.

Baggrund for etablering af registret

Energistyrelsen har sammen med den systemansvarlige virksomhed, Energinet og netselskaberne opbygget et landsdækkende register for vindkraftanlæg.

Registret anvendes til administration, statistik og kontrol af prisafregninger, herunder fuldlasttimeopgørelser samt i forbindelse med EU direktivet om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder.

Om data

Fortegnelserne over anlæg indberettes på baggrund af data fra netselskaberne.

Data ajourføres og opdateres løbende og omfatter bl.a.:

  • nytilkomne og afmeldte anlæg,
  • ændringer i oplysningerne for allerede registrerede anlæg, 
  • nye og korrigerede oplysninger om produktion.

Hver post i tabellen indeholder oplysninger om et anlæg. Ved et anlæg forstås et enkelt vindkraftanlæg. Produktionen fra en gruppe af f.eks. 5 vindkraftanlæg tilsluttet samme måler er i tabellen splittet op på de enkelte anlæg i forhold til deres kapacitet. En mere præcis definition af de enkelte felter i tabellen fremgår af Beskrivelse af indholdet i oversigterne 

Om datakvalitet

Der kan forekomme unøjagtige data og mangler i Stamdataregistret. Energistyrelsen arbejder derfor løbende på at konsolidere data.

Ansvarsfraskrivelse

Energistyrelsen, eller anden dataleverandør, har ikke noget økonomisk ansvar for brugerens eventuelle direkte eller indirekte skader eller tab, herunder mistet fortjeneste hos brugeren, eller for skader eller tab opstået hos brugerens eventuelle medkontrahenter, som følge af fejl i statistikken eller fejl, som er opstået ved bearbejdning af statistikken.

Stamdata for vindkraftanlæg. Beskrivelse af indholdet i oversigterne

Tabellerne er baseret på indberetninger fra netselskaberne. Dataene kan være behæftet med usikkerhed, men må anses for at være de bedst foreliggende, og der arbejdes løbende på at forbedre datagrundlaget.

Betegnelse Forklaring
Møllenummer

Entydigt nummer for møllen. Hver mølle har fået sit eget 18-cifrede unikke nummer.

Dato for oprindelig nettilslutning

Dag/måned/år for oprindelig tilslutning til net.

Dato for afmelding, kun for afmeldte møller

Dag/måned/år for afmelding (frakobling til net).

Kapacitet (kW)

Møllens installerede effekt i kW.

Rotordiameter (m)

Møllens rotordiameter opgivet i meter (med 1 decimal).

Hvis rotordiameteren er ukendt, udfyldes feltet med 0,1.

Navhøjde (m)

Møllens navhøjde opgivet i meter (med 1 decimal), målt fra overkant af fundament.

Hvis højden er ukendt, udfyldes feltet med 0,1.

Fabrikat

Navn på fabrikanten.

Hvis fabrikatet er ukendt, udfyldes feltet med ”Uoplyst”.

Typebetegnelse

Typebetegnelse

Kommune-nr.

Nummeret på den kommune, hvor vindmøllen er placeret.

Kommune

Navnet på den kommune, hvor vindmøllen er placeret.

Type af placering

Typen af vindmøllens placering, havplacering eller landplacering.

Ejerlav

Navnet på ejerlavet for den matrikel hvorpå møllen er placeret.

Matrikelnummer

Matrikelnummeret hvorpå vindmøllen er placeret (f.eks. 2a).

X (øst) koordinat

X (øst) koordinat for vindmøllens placering ift projektion UTM32, datum EUREF89, Bornholm dog projektion UTM33, datum EUREF89.

Y (nord) koordinat

Y (nord) koordinat for vindmøllens placering ift projektion UTM32, datum EUREF89, Bornholm dog projektion UTM33, datum EUREF89.

Netselskabets

installationsnummer

Netselskabets installationsnummer.

Produktionstal

Produceret elektricitet i perioden i kWh.

Link 

Link til ENS’ kortserver

 

 

Data om olie- og gasproduktion

I forbindelse med olie-gasaktiviteterne i Danmark indhentes en række data og information om olie/gas produktion, boringer og seismiske undersøgelser.

Se data for olie og gas 

Derudover udarbejdes der den årlige rapport om ”Danmarks olie- og gasproduktion samt anden anvendelse af undergrunden", som giver et overblik over aktiviteterne i den danske olie- og gassektor.

Læs mere om rapporten 

Data om el- og varmeforsyning

Her kan du finde standardtabeller og lister, som kan være med til at give et overblik over energisektoren

Data for el-netselskaber og forsyningspligtselskaber

Elnetselskaber

Elnetselskaber med bevilling pr. 1. juli 2019

Data om værker og anlæg i Energiproducenttællingen

El- og fjernvarmeproducenter, der leverer el og/eller varme til et offentligt net, skal hvert år indberette oplysninger om brændselsforbrug og varme- og elproduktion for deres anlæg. Disse oplysninger er nu offentligt tilgængelige her. Offentliggørelsen sker med udgangspunkt i ”Bekendtgørelse om aktiv formidling af miljøoplysninger (BEK nr. 415 af 13/05/2005)”, der pålægger myndigheder at formidle miljøoplysninger til offentligheden.

Oplysningerne fra de seneste 3 energiproducenttællinger fremgår af nedenstående excel-ark. 

EPT produktions- og forbrugsdata 2020 – 2022

Har man alene brug for stamdata som fx anlægstype, kapacitet og hovedbrændsel for de værker og anlæg, der er omfattet af Energiproducenttællingen, er disse oplysninger samlet i nedenstående to excel-ark. Arkene viser oplysninger på hhv. værks- og anlægsniveau fra 2022-indberetningen, Energiproducenttælling 2022.

Stamdata hovedbrændsel og brændselsfordeling (værk)

Stamdata hovedbrændsel og brændselsfordeling (anlæg) 

For enkeltmandsvirksomheder, der er omfattet af persondatareglerne, er de oplysninger, der vurderes at være personoplysninger, ikke vist i ovenstående tabeller. 

Resultater af Energiproducenttællingen for 2022

Alle el- og fjernvarmeproducenter, der leverer el og/eller varme til et offentligt net, indberetter hvert år oplysninger om deres brændselsforbrug samt el- og fjernvarmeproduktion.

I nedenstående notat præsenteres resultaterne af tællingen. Notatet indeholder oplysninger om de seneste 3 års samlede el- og fjernvarmeproduktion fra de omfattede anlæg samt brændselsforbruget hertil. De tabeller, der er vist i notatet, kan endvidere findes i nedenstående excelfil.

Alle tal, der præsenteres her, er foreløbige. Endelige tal vil blive offentliggjort med Energistatistikken, der udkommer i slutningen af året.

Resultater af Energiproducenttællingen for 2022
Tabeller - resultat af Energiproducenttællingen for 2022

Data om fjernvarmenet

På basis af data fra indberetninger til Energiproducenttællingen er der i nedenstående filer samlet data (deklarationer) for varme leveret til fjernvarmenet. Data er lavet til brug i ”Energi- og CO2-regnskabet”, hvor energiforbrug og emissioner opgøres samlet for el- og varmeproducerende anlæg, der leverer varme til de forskellige fjernvarmenet. Men da nogle interessenter efterspørger data alene for varmelevering indeholder opgørelserne også en CO2-emissionsopgørelse, hvor brændselsforbruget er fordelt mellem el og varme med brug af hhv. 200%-metoden og 125%-metoden.

Data om fjernvarmenettet 2020-2022 (200% metode)

Data om fjernvarmenettet 2020-2022 (125% metode)

Til brug for ”Energi- og CO2-regnskabet” beregnes ligeledes CO2-emissionsfaktor, brændselssammensætning mv. for ”residual-el”. I nedenstående fil findes data for residual-el for 2010 og frem til senest beregnede.

Residual el data CO2-beregner 2010-2020

Vejledning om oplysninger i stamdataregistret

Følgende vejledning er udstedt med hjemmel i § 4, stk. 2 i Bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg mv.

Vejledningen er gældende fra 1. januar 2019. Vejledningen henvender sig til virksomheder omfattet af § 6 i Bekendtgørelse om stamdataregistret for elproducerende anlæg mv.  

Download Vejledning om oplysninger i stamdataregistret

Kontakt:

Du kan finde ofte stillede spørgsmål i Energistyrelsens FAQ. Finder du ikke svar på dit spørgsmål kan du kontakte Energistyrelsen gennem kontaktformularen.

Gå til FAQ og kontaktformular

 

Kontakt vedr. stamdata for vind og energiproducenttællingen

Christian Sjøstrann Jørgensen
AC-medarbejder (+45) 5167 4399