Energimærker
Energimærkningen synliggør bygningers energiforbrug og er en form for varedeklaration. Energimærkningsrapporten giver desuden overblik over de energimæssige forbedringer, det kan betale sig at gennemføre. Boliger, offentlige bygninger og bygninger til handel og service er omfattet af reglerne om energimærkning. Det er et krav, at en bygning energimærkes, når den sælges eller udlejes.
Skala fra A til G
Energimærket viser bygningens placering på energimærkeskalaen fra A til G, hvor A er den bedste placering.
Siden ordningen blev etableret i 1998 er nye bygningsklasser og lavenergihuse opstået. Derfor har energimærkningsskalaen fået tre nye A’er: A2010, A2015 og A2020.
Mærkerne refererer til energikravene i bygningsreglementet. Det vil sige, at et hus, der er mærket med A2015, lever op til de krav, der var gældende i Bygningsreglement 2015 og de krav der gælder i Bygningsreglement 2018. Bygningsreglement 2018 er trådt i kraft 1. juli 2018, og kravet til energiforbruget i bygningen er på niveau med det tidligere Bygningsreglement 2015, hvorfor A2015 dækker over begge disse bygningsreglementer. A2020 dækker på samme måde over den tidligere frivillige Bygningsklasse 2020 der også siden 1. juli 2018 er ændret til frivillig Lavenergiklasse. Der er således ikke indført yderligere A’er. De nye A’er ses primært i forbindelse med nybyggeri.
Energimærkningen af bygninger til salg eller udleje skal annonceres med den skalaværdi, der fremgår af energimærkningsrapporten.
Læs mere på Bygningsreglementet.dk
Faktisk eller beregnet forbrug
Energimærket er baseret på et beregnet forbrug, som er en indikator for bygningens energimæssige kvalitet. Energimærkning udføres af en energikonsulent, som måler bygningen op og undersøger kvaliteten af isolering, vinduer og døre, varmeinstallation m.v. På det grundlag beregnes bygningens energiforbrug under standardbetingelser for vejr, familiestørrelse, driftstider, forbrugsvaner m.v.
Faktisk forbrug afhænger af beboerne
Varmeforbruget i en bygning er afhængigt af adfærd og en række konkrete forhold. Nogle mennesker sparer på varmen, mens andre fyrer for åbne vinduer eller har huset fuldt af teenagere, som bruger store mængder varmt vand. Derfor vil det faktiske forbrug altid være afhængigt af bygningens brugere. Energimærket er derfor baseret på et standardiseret, beregnet forbrug, som fortæller noget om bygningens kvalitet – og ikke måden den bruges på.
Energikonsulenten gennemgår bygningen efter anvisningerne i ’Håndbog for Energikonsulenter’.
Aktuelle energipriser i energimærkningen
I energimærkningen bruges energipriserne til at beregne bygningens energiøkonomi samt besparelsesforslagenes rentabilitet. Energistyrelsen har lavet en vejledning om aktuelle energipriser til brugerne af energimærkningen. Vejledningen beskriver, hvordan man i en tid med store udsving i energipriserne kan forholde sig til den energiøkonomi, der præsenteres for bygningen i energimærkningen.
Se vejledning om anvendelse af aktuelle energipriser i energimærkningsrapporten
Energifaktorer
Den energi, der bruges til at opvarme en bygning, udgør kun en del af det samlede forbrug, der går til at forsyne bygningen. For at give et retvisende billede af bygningens energimæssige ydeevne, indgår både forsyningsformens virkningsgrad og den anvendte type energikilde i beregningen af energimærket.
Forsyningsformens virkningsgrad bestemmes af de tekniske specifikationer for det konkrete anlæg, fx den kedel eller varmepumpe der er installeret i bygningen. Samtidig indgår den type energi, som anlægget anvender, ved at benytte de såkaldte energifaktorer. Energifaktoren udtrykker forholdet mellem den energi, der leveres til bygningen, og den energi, der er brugt til at producere og levere den.
Energifaktorerne afhænger af måden energien produceres på, og de er derfor heller ikke statiske. For el er energifaktoren eksempelvis faldende i takt med, at vores energiforsyning, energimikset og de teknologier vi bruger til at producere energien med, ændrer sig. Det tages der højde for ved fastsættelsen af energifaktorerne, der senest blev ændret i 2018, hvor eksempelvis energifaktoren for elektricitet blev reduceret fra 2,5 til 1,9. Energifaktorerne bestemmes ud fra energistatistikken og fremskrivninger for energisystemet, og afspejler de forventede faktiske forhold omkring 2020 i produktionen af de forskellige energikilder.
Elektricitet har en energifaktor på 1,9, fjernvarme har en energifaktor på 0,85, mens ”øvrige energikilder”, fx olie, gas, træpiller mm., har en energifaktor på 1,0. Energifaktorerne er fastsat nationalt, og er dermed ens uanset produktionsselskab.
Energifaktorerne er endvidere et krav fra EU’s bygningsdirektiv, der fastlægger rammerne for energimærkningsordningen.
Læs mere i faktaark om energifaktorer
Find bygningens energimærke
Find bygningens energimærke på Energistyrelsens forbrugersite SparEnergi.dk. Her kan du også se de muligheder, der er for energiforbedre bygningen.
Læs mere om energimærkninger ved nybyggeri
Statistik for energimærker
Energistyrelsen har samlet statistik over udarbejdede energimærkninger fra år 2006 og fremefter.