Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af ansøgninger om levetidsforlængelser

8. december 2023

Energistyrelsen har genoptaget sagsbehandlingen af verserende ansøgninger om levetidsforlængelser af havvindmølleparker.

Energistyrelsen stillede den 1. februar 2023 sagsbehandlingen af åben dør-projekter i bero indtil nærmere afklaring af EU-retlige spørgsmål.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har, i dialog med statsstøttesekretariatet, nu vurderet, at verserende ansøgninger om forlængelser af elproduktionstilladelsen, såkaldte levetidsforlængelser til allerede etablerede havvindmølleparker, ikke er i strid med EU-retten.

Energistyrelsen har derfor genoptaget sagsbehandlingen af alle verserende ansøgninger om levetidsforlængelse, som omfatter:

  • Levetidsforlængelse af Middelgrunden Havvindmøllepark
  • Levetidsforlængelse af Horns Rev 1 Havvindmøllepark
  • Levetidsforlængelse af Rønland Havvindmøllepark
  • Levetidsforlængelse af Samsø Havvindmøllepark
  • Levetidsforlængelse af Nysted Havvindmøllepark

Se et overblik over forløbet med åben dør-ordningens overensstemmelse med EU-retten på Energistyrelsens hjemmeside

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846
Pressetelefon (modtager ikke SMS'er)
(+45) 3395 0800

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig