Miljøovervågningsprogrammer
Ved opførslen af havvindmølleparkerne Horns Rev I (2002) og Nysted (2003) blev operatørerne forpligtigede til at udføre omfattende miljøovervågningsprogrammer, som skulle indeholde en detaljeret måling af miljøforholdene før, under og efter opførelsen af de to havvindmølleparker.
Overordnet viser miljødemonstrationsprogrammet af Horns Rev og Nysted, at det er muligt at konstruere havvindmølleparker på en miljømæssigt bæredygtig måde, som ikke medfører væsentlig skade på naturen.
Læs resultaterne af miljøovervågningsprogrammet i:
- Danish Offshore Wind - Key Environmental Issues
- Danish Offshore Wind - Key Environmental Issues – a Follow-up
Resultater fra miljøovervågningsprogrammet for Horns Rev I Havvindmøllepark og Nysted
Bundfauna og –flora
- Horns Rev I
Vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse har skabt kunstige levesteder for dyre- og plantelivet, hvilket har øget diversiteten og biomassen i området.
- Nysted
På grund af områdets lave saltholdighed og mangel på rovdyr er der udviklet monokulturer af blåmuslinger på vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse.
Havpattedyr
- Horns Rev I
Antallet af marsvin faldt en smule under anlægsarbejderne, men steg igen efter idriftsættelsen.
- Nysted
Antallet af marsvin faldt markant under anlægsarbejderne og er efter to års drift kun langsomt ved at vende tilbage.
- Generelt
Sæler blev kun påvirket, da fundamenterne skulle rammes.
Både til havs og på land var sælerne generelt set upåvirkede af opførelsen såvel som driften af havvindmølleparken.
Fisk
Introduktionen af nye levesteder kan få positive effekter på fiskesamfundene efter fuld udvikling af de kunstige rev.
Ingen sammenhæng mellem styrken af det elektromagnetiske felt og de undersøgte fiskearters bevægelsesmønstre.
Fugle
Fugle undgår generelt havmølleparkerne og nogle arter er fortrængt fra tidligere fødesøgningsområder.
Risikoen for at kollidere med vindmøllerne er lille.
Effekterne på populationsniveau er ubetydelige.
Holdninger
Mere end 80 procent af respondenterne fra lokalområderne er “positive” eller ”meget positive” over for havmølleparkerne.
Hovedparten mener, at havmølleparkernes virkning på fugle og det marine miljø er ”neutral”.
Næsten 2/3 mener, at havmølleparkernes effekt på landskabet er ”neutral” eller ligefrem ”positiv”.
Der er en væsentlig forskel på villigheden til at betale for placering af vindmøller på afstande, hvor den visuelle forstyrrelse er relativ lille, dvs. op til 18 km fra kysten. Ved Horns Rev var der ingen ekstra villighed til at betale for at få møllerne uden for synsvidde ved at øge afstanden fra 18 til 50 km fra kysten.
© Van Oord
Der har igennem de senere år været stigende opmærksomhed på, at undervandsstøj kan have negative effekter på organismer i det marine miljø. Ved anlæg af havmølleparker, hvor der bruges monopælefundamenter, opstår der undervandsstøj, når monpælene nedrammes i havbunden. Dette medfører bl.a. en risiko for påvirkning af marine havpattedyr, som f.eks. marsvin og sæler.
Der er i Danmark udarbejdet en selvstændig regulering for nedramning af vindmøllefundamenter, som skal sikre, at marsvin og sæler ikke får permanente høreskader, når der nedrammes fundamenter til havvindmøller. Reguleringen består af et sæt standardvilkår, som typisk stilles i etableringstilladelser til havvindmølleparker, samt et sæt tilhørende generelle guidelines. Vilkår vedrørende undervandsstøj i etableringstilladelser tilpasses altid til de konkrete projekter og kan ledsages af supplerende vilkår om undervandsstøj.
Det faglige grundlag for reguleringen af støj fra nedramning af vindmøllefundamenter blev i 2014 udviklet af en arbejdsgruppe, bestående af støjeksperter og biologer. Arbejdsgruppen kom i januar 2015 med en række anbefalinger til regulering af området, som bl.a. indeholder tålegrænser for støjpåvirkning af havpattedyr.
I 2022 og 2023 er der lavet en gennemgribende revisioner af de danske guidelines. De væsentlige nyheder i forhold til 2016 guidelines er, at der er introduceres anvisninger til at vurdere adfærdsforstyrrelser, og der er præsenteret en frekvensvægtede beregningsmetode. Revisionen har baseret sig på den ny viden, og der er som baggrund til de nye guideliens udarbejdet en række baggrundsrapporter. Guidelines findes ovenfor og baggrundsrapporten nedenfor. Der er med udgangspunkt i de nye guidelines lavet en selvstændig vejledning, der kan anvendes til en tidlig prognosticering af undervandsstøj – f.eks. til brug for miljøvurderinger.
De gældende retningslinjer om undervandsstøj fra pæleramning er sammenfattet i de nedenstående to dokumenter:
Guidelines for underwater noise – Installation of impact or vibratory driving piles, 2023
Guidelines for underwater noise. Prognosis for EIA and SEA assessments, 2022
Standardvilkår om UV-Støj i etableringstilladelser, 2023
Baggrundsmateriale
Læs Marine mammals and underwater noise in relation to pile driving – Working Group 2014
Marine mammal species of relevance for assessment of impulsive noise sources in Danish waters
Thresholds for behavioral respones to noise in marine mammals, 2021
Thresholds for noise induced hearing loss in marine mammals, 2021
Underwater Sound Sources Characterization Study, 2021
Målerrapport fra Nordsøen, 2021
Guideline for underwater noise – Installation of impact-driven piles, 2016
The effect of simulated seal scarer sounds on seals, 2016
Effect of seal scarers on seals, 2015 + Effect of seal scarers on harbour porpoises, 2015
The effect of simulated seal scarer sounds on harbour porpoises, 2016
I forbindelse med planlægning af kommende udbygning af havvindmølleprojekter i Nordsøen har Energistyrelsen fået udført en række beregninger af luftbåren støj fra planlagte og eksisterende havvindmøller i områderne vest for Jyllands kyst. Resultatet er nedenstående rapport fra Rambøll.
Støj fra havvindmøller langt fra kysten april 2024 (Rambøl)
Energistyrelsen har fået udarbejdet et notat, som er et fortolkningsbidrag til Miljøstyrelsens vejledning om støj fra vindmøller. Notatet omhandler beregning af den samlede (kumulerede) støj fra alle vindmøller ved planlægning af nye havvindmølleprojekter. Det er hensigten, at notatet kan være en del af grundlaget ved en konkret vurdering af hvilke vindmøller, der skal indgå i de kumulerede beregninger. Notat er udarbejdet i samarbejde med Miljøstyrelsen, der varetager regler om støj fra vindmøller.
Regler om støj fra vindmøller (Ramboll nov. 2023)
Miljøstyrelsens hjemmeside om støj fra vindmøller
Flagermus
Energistyrelsen har på baggrund af DCE's udgivelse af "Opdatering af: Håndbog om dyrearter på Habitatdirektivets Bilag IV. Del 2 – Odder og flagermus (Elmeros et al. 2024 Aarhus Universitet, DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi, 185 s. - Videnskabelig rapport nr. 603)" og på baggrund og dialogmøder med VE-branchen, udgivet en Q&A vedrørende flagermus og havvindmøller.
Q&A - Opfølgning på branchedialogmøde den 13. juni 2024 vedr. flagermus og havvindmøller.
Energistyrelsen igangsatte i 2022, på baggrund af indledende data for flagermus fra forundersøgelserne ved Energiø Bornholm, specifikke undersøgelser for at blive klogere på flagermus på havet. Projektet med WSP er en del af et samarbejde med Vattenfall og Energistyrelsen, hvor WSP har stået for undersøgelserne og afrapporteringen. Rapporten kan læses hér:
Flagermus ved Kriegers Flak Havmøllepark
Forundersøgelsesresultater for Energiø Bornholm kan læses hér: Energy Island Bornholm - Technical Report - Bats
Energistyrelsen har i februar 2023 fået udarbejdet en rapport hos det rådgivende firma WSP, der opsummerer den eksisterende viden om flagermus i forhold til etablering af havvind i Danmark. Rapporten kan læses her:
Fugle
Energistyrelsen igangsatte i 2022 en af undersøgelse tilstedeværelsen af havlit i Kriegers Flak Havmøllepark for at undersøge, om fuglearten blev fortrængt af havvindmølleparken. WSP har stået for undersøgelserne og afrapporteringen. Rapporten kan læses hér:
Long-tailed Duck at Kriegers Flak Offshore Windfarm
Energinet har i 2024 fået udarbejdet en rapport om traners evne til at undvige havvindmøller. Rapporten bygger på en undersøgelse fra 2022-2023 ved de tyske og danske havvindmøller på Krigers Flak. Den konkrete undersøgelse viste bl.a., at traner relativt sjældent er i risiko for at kollidere med havvindmøller.
Crane and Birds of prey avoidance response to Offshore wind farms