Kommunale affaldsordninger er finansieret af gebyrer. Gebyrerne skal dække kommunens udgifter til ordningerne, herunder udgifter til administration, planlægning, håndtering og behandling af affald. Gebyrerne er opdelt i gebyrer for henholdsvis husholdninger og erhverv, og yderligere i de enkelte ordninger, som kan være frivillige eller obligatoriske.
Erhvervsaffaldsgebyrer
Kommunerne opkræver gebyrer for etablerede indsamlingsordninger for erhvervsaffald og for brug af den kommunale genbrugsplads.
Husholdningsgebyrer
Kommunerne skal opkræve gebyrer, der dækker kommunens omkostninger ved de affaldsordninger, som kommunen har etableret for husholdninger. Kommunen skal desuden opkræve et gebyr hos alle husholdninger i kommunen, der dækker kommunens generelle administrationsomkostninger. De kommunale affaldsgebyrer opkræves hos den, der har tinglyst adkomst på ejendommen. Gebyrerne har samme fortrinsret i ejendommen som offentlige skatter og afgifter.
Erhvervsaffaldsgebyrer
Kommunerne vælger selv, om de vil etablere indsamlingsordninger (henter affaldet hos virksomheden) eller anvisningsordninger (anviser anlæg, hvor virksomheden skal aflevere deres affald) for affald fra virksomheder i kommunen.
Kommunen skal fastsætte og opkræve gebyr for indsamlingsordninger, som er etableret i kommunen. Det kan for eksempel være en indsamlingsordning for virksomhedernes dagrenovation eller farligt affald. Gebyrerne opkræves hos den i CVR-registret registrerede ejer af virksomheden.
Hvis kommunen har etableret anvisningsordninger for f.eks. virksomhedernes dagrenovation eller øvrigt forbrændingsegnet affald, betaler virksomheden direkte hos forbrændingsanlægget for behandlingen af affaldet.
Kommunens genbrugspladsordning for erhvervsvirksomheder er en tilvalgsordning. Dermed er det frivilligt for den enkelte virksomhed, om den ønsker at benytte kommunens genbrugsplads. Kun virksomheder, der gør brug af ordningen, skal betale genbrugspladsgebyr.
Det generelle administrationsgebyr for virksomheder blev ophævet med virkning pr. 1. januar 2019. Gebyret dækkede kommunens generelle administrationsomkostninger til erhvervsaffald, som ikke kunne henføres til de enkelte affaldsordninger, f.eks. udgifter til udarbejdelse af affaldsregulativer, affaldsplanlægning, konkrete anvisninger mm. Gebyret finansierede også de nationale regulativdatabaser og Affaldsdatasystemet.
Hovedparten af disse opgaver vil fremadrettet blive finansieret via finansloven, men dette gælder ikke kommunernes sagsbehandling af konkrete anvisninger af erhvervsaffald samt anmeldelser og dokumentation af jordflytninger for erhverv. Omkostningerne forbundet med disse opgaver har en så nær sammenhæng med forureneren, at denne skal betale herfor for at sikre overholdelse af det miljøretlige forureneren betaler-princip. Der skal derfor fastsættes regler om opkrævning af gebyrer for kommunens omkostninger hertil. Reglerne er fortsat under udarbejdelse.
Konsulenthuset COWI har i den forbindelse udarbejdet en uafhængig analyse af kommunernes ressourceforbrug forbundet med at løfte opgaverne med konkrete anvisninger henholdsvis anmeldelse og dokumentation af jordflytninger. Analysen kan hentes her: Analyse af kommunernes omkostninger til konkrete anvisninger af erhvervsaffald og jordflytninger.
I forbindelse med afskaffelsen af det generelle affaldsadministrationsgebyr for erhverv (erhvervsadministrationsgebyret) fra 1. januar 2019 blev en række opgaver vedrørende den generelle administration og forvaltning af kommunernes håndtering af erhvervsaffald overført fra gebyrfinansiering til finansiering over finansloven.
I henhold til forureneren-betaler-princippet har kommunernes konkrete anvisninger af erhvervsaffald samt behandling af sager om anmeldelse og dokumentation af flytning af jord, der er erhvervsaffald (jordflytninger), dog så nær tilknytning til konkret affaldshåndtering, at de fortsat skal gebyrfinansieres.
Det fremgår af affaldsaktørbekendtgørelsen, at gebyret skal opkræves per sag og differentieres i forhold til sagens tidsforbrug.
Flere kommuner har haft spørgsmål til, hvordan de nye gebyrbestemmelser kan udmøntes og Energistyrelsen har derfor udarbejdet en besvarelse af de hyppigst forekommende spørgsmål.
Husholdningsgebyrer
Affaldsaktørbekendtgørelsens § 17, stk. 2, giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen i gebyrbladet kan fastsætte fordelingen af omkostningerne mellem forskellige typer af husholdninger, f.eks. enfamilieshuse og etageejendomme samt ejendomme, der ikke benyttes til helårsbeboelse.
For så vidt angår kolonihaver vil organiseringen af kolonihaveforeningen have betydning for, hvordan affaldsgebyret opkræves. Hvis det er kolonihaveforeningen som sådan, der har tinglyst adkomst, vil gebyret skulle opkræves hos denne. Hvis det er de enkelte kolonihaveejere i foreningen, der har tinglyst adkomst, vil gebyret skulle opkræves hos hver kolonihaveejer. Det vigtigste er, at kolonihaverne som affaldsproducenter er omfattet af en ordning, og at den, der har tinglyst adkomst på den ejendom, hvor kolonihaverne er beliggende, bliver opkrævet et gebyr i overensstemmelse med gebyrreglerne.
Som led i implementeringen af Klimaplanen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi har Energistyrelsen fået udarbejdet en rapport, der skal bidrage til at skabe klarhed over de kommunale praksisser og omkostninger til håndtering af husholdningsaffald. Rapporten er udarbejdet af Deloitte.
Analysen kortlægger omkostninger og gebyrer og identificerer relevante faktorer, der driver omkostningerne i kommunernes håndtering af husholdningsaffald. På baggrund heraf er potentialet for omkostningsreduktioner i sektoren vurderet. Rapporten beskriver derudover en række mulige strukturelle tiltag, som på forskellig vis vil kunne understøtte realiseringen af omkostningsreduktioner i sektoren.
Med klimaplanen blev det besluttet, at indsamlingen af danskernes affald skal strømlines og øges, hvilket vil medføre en mindre stigning i affaldsgebyret. Aftalepartierne bag klimaplanen blev på den baggrund enige om, at der parallelt med strømliningen skal ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret. Analysen skal bidrage til det videre arbejde med hvordan og med hvilke virkemidler, dette kan sikres.
Læs rapporten Analyse af kommunal affaldshåndtering (Gebyranalysen)
Med den politiske aftale om klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi af den 16. juni 2020 blev det besluttet, at udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer skal monitoreres og afrapporteres til aftalekredsen. Energistyrelsen har udarbejdet den første afrapportering, som dækker perioden 2019-2021. Datagrundlaget er indhentet hos analysevirksomheden JHN Processor og tager udgangspunkt i kommunernes offentliggjorte gebyrblade.
Med Klimaplanen blev truffet beslutning om at strømline indsamlingen af danskernes affald, hvor der blev indført krav om husstandsnær indsamling af 10 forskellige slags affaldsfraktioner. Det fremgår i den forbindelse af aftalen, at øget sortering i sig selv vil medføre en mindre stigning i affaldsgebyret from mod 2030. Aftalepartierne blev på den baggrund enige om, at der parallelt med strømliningen skal ske omkostningsreduktioner, der som minimum udligner den samlede stigning i affaldsgebyret. Det skal sikre, at borgerne generelt ikke vil opleve stigninger i gebyret på baggrund af strømliningen af affaldssorteringen.
Fremadrettet vil Forsyningstilsynet være ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre afrapporteringer over de kommunale affaldsgebyrer. Forsyningstilsynet har med lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Forsyningstilsynet (L 898), der trådte i kraft 1. juli 2022, fået hjemmel til at påbegynde arbejdet med at sikre øget transparens og ensartethed i de kommunale affaldsgebyrer. Med den politiske aftale om opfølgning på Klimaplanen indgået i august 2022 sættes yderligere fokus på transparens i de kommunale affaldsgebyrer.
Afrapportering over udviklingen i de kommunale affaldsgebyrer 2019-2021