Energipolitikken opstod som politikområde i kølvandet på oliekriserne i 1970’erne, hvor fokus var på energipriser og forsyningssikkerhed. Senere fik området tilføjet klimadimensionen. Den kom som et svar på den industrialiserede verdens høje udledning af drivhusgasser, der medfører globale klimaforandringer. 

I dag bærer reguleringen på klima- og energiområdet præg af disse forskellige hensyn – fra energipriser over forsyningssikkerhed til udledning af drivhusgasser.

Formålene med klima- og energipolitikken

Hvis man ser på klimaområdet og energiområdet hver for sig, har de hver deres overordnede formål. Formålet med energipolitikken er at sikre en stabil og sikker energiforsyning, som samtidig tager højde for regeringens mål om uafhængighed af fossile brændsler i 2050, og som reducerer udledningen af drivhusgasser. Klimapolitikkens formål har en mere overordnet karakter, som handler om at opgøre og håndtere udledningen af drivhusgasser fra både den tungt regulerede energisektor og fra sektorer som  transport, landbrug og affald.

EU spiller en afgørende rolle for klima- og energipolitikken

I dag udspringer den danske klima- og energipolitik i høj grad af de forpligtelser, som vi som land har påtaget os i international og europæisk sammenhæng. En del af målsætningerne stammer oprindeligt fra FN-forhandlingerne. Her forpligter EU sig som én samlet union. De forpligtelser forplanter sig derefter til Danmark via EU bl.a. i form af nationale reduktionsmål. Derudover vedtages der generel EU regulering, som har direkte virkning i Danmark. Derfor spiller EU en afgørende rolle for den danske klima- og energipolitik. Endelig findes der dog også særlige danske indsatser.

Danmark er førende inden for grøn energi

Som et led i Danmarks ambitiøse klima- og energipolitik har Danmark opnået en førerposition, hvad angår udviklingen af grønne energiløsninger. I dag er Danmark således et af de førende lande inden for vedvarende energi og effektivisering af energiforbruget. Der er stor international efterspørgsel på grønne energiløsninger, og vores førerposition er derfor til stor gavn for dansk økonomi og danske virksomheder.

Det danske hjemmemarked har været afgørende for at opnå den position. Dertil kommer, at efterspørgslen på grønne energiløsninger forventes at vokse yderligere i de kommende år. Det sker i takt med, at flere lande omlægger deres økonomier i en mere grøn retning.

Den danske førerposition skal sikres løbende 

Danske virksomheders muligheder for at konkurrere internationalt skal løbende sikres på en omkostningseffektiv måde. Det er en forudsætning, hvis Danmark fortsat skal have en ambitiøs klima- og energipolitik, og der skal være bred opbakning til den.

Derfor arbejdes der for, at dansk erhvervsliv ikke har højere omkostninger til energi end deres  konkurrenter i resten af EU. Det kræver en stor indsats fra virksomhederne selv, men det kræver også en stor viden om erhvervslivets energimæssige forhold på et mere overordnet plan. Af den grund arbejder Energistyrelsen med at sikre et godt kendskab til danske virksomheders energimæssige forhold. 

Energistyrelsen arbejder målrettet for at opnå større viden inden for områder som energipriser, afgifter (herunder den såkaldte PSO-afgift), energiintensitet, energiforbrug mv. Det er parametre, som alle er afgørende for virksomhedernes energimæssige konkurrenceevne. Energistyrelsen studerer regionale forskelle, internationale forskelle samt brancheforskelle både nationalt og internationalt.