Dansk klimapolitik

Den danske klimapolitik er i høj grad drevet af opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser og opfyldelsen af nationale målsætninger på energiområdet, der har en stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark. Dertil kommer, at rammerne omkring den danske klimapolitik er fastlagt i den danske klimalov.

Målene, der er relevante for den danske klimapolitik, følger både af beslutninger om specifikke nationale mål og af, at Danmark har forpligtet sig til at bidrage til at opfylde en række internationale aftaler på klimaområdet i EU og FN.

Målsætninger, der har betydning for den danske klimapolitik

Målene, der er relevante for den danske klimapolitik, følger både af beslutninger om specifikke nationale mål og af, at Danmark har forpligtet sig til at bidrage til at opfylde en række internationale aftaler på klimaområdet i EU og FN. 

Overblik over målsætningerne

Aftale Vedrører Forpligtelse/mål
Regeringsgrundlag 2015 Udfasning af fossile brændsler Danmark skal være uafhængigt af fossile brændsler i 2050
Klimalov Lavemissionssamfund i 2050 Målet er endnu ikke konkretiseret
EU: 2020-mål De danske drivhusgasudledninger fra bygninger, landbrug og transport Skal reduceres med 20 procent fra 2005 til 2020
Andel vedvarende energi af det samlede energiforbrug 30 procent i 2020
Andel vedvarende energi i transportsektoren 10 procent 2020
EU: 2030-mål

EU’s samlede udledninger skal reduceres med 40 procent fra 1990 til 2030 dette indebærer følgende overordnede EU-mål:

  • 43 pct. reduktion fra de store udledere af CO2, såsom kraftværker og olie-gassektoren
  • 30 pct. reduktion fra bygning landbrug og transport
  • Mindst 27 procent vedvarende energi i 2030 
  • Mindst 27 procent energieffektivitet

EU’s 2030-mål skal udmøntes i en national reduktionsforpligtigelse for så vidt angår udledningerne fra bygninger, landbrug og transport.

Den danske reduktionsforpligtigelse er endnu ikke forhandlet på plads.

FN: Kyotoprotokollen De samlede danske drivhusgasudledninger Skal reduceres med 21 procent fra 1990 til 2012
FN: Parisaftalen Drivhusgasudledning  EU’s 2030 mål

 

Læs mere om EU-mål og regulering

Læs mere om FN’s klimaaftaler og sammenhængen mellem målene i FN og i EU

Danmark er godt i gang med at opfylde sine klimamål

Energistyrelsen udarbejder årligt to produkter, der hjælper til at vurdere, om Danmark opfylder sine mål på klimaområdet. Det drejer sig om Energistatistikken og Basisfremskrivningen. 

Energistatistikken viser, hvor meget Danmark har reduceret sin udledning af drivhusgasser i et historisk perspektiv. Derudover indeholder den også en opgørelse af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.

Basisfremskrivningen viser, hvor meget Danmark forventer at reducere sin udledning af drivhusgasser i fremtiden.

Læs mere om den nyeste energistatistik

Læs den nyeste Basisfremskrivning

Status for mål under EU

Basisfremskrivningen fra 2015 viser, at Danmark forventer at nå målet om at reducere udledningen af drivhusgasser fra bygninger, landbrug og transport med 20 procent i 2020.  Samlet set forventes en overopfyldelse på ca. 14 mio. tons CO2-ækv for hele forpligtigelsesperioden.

Status for mål under FN

Danmark har indleveret sit officielle regnskab for reduktionen i udledningen af drivhusgasser under Kyoto-protokollen. Regnskabet forventes godkendt af FN i sommeren 2016. Det fremgår af regnskabet, 
at Danmark har opfyldt sin målsætning.

Klimaloven

Folketinget vedtog i 2014 den danske klimalov. Klimaloven skal sikre en fast retning og nogle rammer omkring den danske klimapolitik.

Det fremgår af loven, at målet er at overgå til et såkaldt lavemissionssamfund i 2050. Et lavemissionssamfund er ifølge loven et ressourceeffektivt samfund, hvor energiforsyningen er baseret på vedvarende energi, og hvor udledningen af drivhusgasser fra de øvrige sektorer er markant lavere end i dag. Samtidig skal der der være plads til vækst og udvikling.

Indholdet i den danske klimalov

Loven og dens bemærkninger har i hovedtræk følgende indhold:

  1. Der skal etableres et klimaråd, der er uafhængigt og fagligt funderet.
  2. Der skal aflægges en klimapolitisk redegørelse til Folketinget hvert år.
  3. Der skal regelmæssigt fastsætte nye nationale klimamålsætninger.

Klimarådet, der blev nedsat i 2015, består af eksperter med et højt fagligt niveau inden for energi, transport, bygninger, landbrug, miljø, natur og økonomi. De skal mindst én gang om året komme med anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen. Desuden skal eksperterne bidrage til den offentlige debat om den danske klimaindsats. Rådet bliver udpeget for fire år ad gangen. Det udgøres af en formand og seks ekspertmedlemmer.

Læs mere om klimarådets arbejde og dets anbefalinger

Hvert år skal klima-, energi- og bygningsministeren desuden sende en klimapolitisk redegørelse til Folketinget. Redegørelsen skal give en status for udledningen af drivhusgasser og Danmarks muligheder for at overholde internationale klimaforpligtigelser.

Se den seneste og tidligere klimapolitiske redegørelser

Endelig pålægger klimaloven den til enhver tid siddende klima-, energi- og bygningsminister at fremsætte nationale klimamålsætninger mindst hvert femte år. Klimamålsætningerne skal have et tiårigt perspektiv, og ambitionsniveauet skal pege frem mod 2050.