Den danske klimapolitik er i høj grad drevet af de nationale drivhusgasreduktionsmål fastsat i den danske klimalov fra 2020. Dertil kommer opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser samt opfyldelsen af nationale målsætninger på energiområdet, der har en
stor effekt på udledningen af drivhusgasser fra Danmark.
Hertil spiller EU-lovgivningen en stor rolle, og lovgivning som f.eks.; EU’s system for handel med CO2-kvoter samt CO2-udledningskrav til nye person-, vare- og lastbiler - har en direkte indflydelse på drivhusgasudledningen i Danmark.
Målsætninger, der har betydning for den danske klimapolitik:
Målene, der er relevante for den danske klimapolitik, følger både af beslutninger om specifikke nationale mål og af, at Danmark har forpligtet sig til at bidrage til at opfylde en række internationale aftaler på klimaområdet i EU og FN.
Overblik over målsætningerne
|
Aftale |
Vedrører |
Forpligtelse/mål |
|---|---|---|
|
Klimalov |
Reduktion af drivhusgasser |
Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030 ift. 1990 |
|
Klimaneutralitet |
Danmark skal senest i 2050 ikke udlede flere drivhusgasser end der optages |
|
|
EU: 2020-mål |
De danske drivhusgasudledninger fra bygninger, landbrug og transport |
Skal reduceres med 20 procent fra 2005 til 2020 |
|
Andel vedvarende energi af det samlede endelige energiforbrug |
30 procent i 2020 |
|
|
Andel vedvarende energi i transportsektoren |
10 procent i 2020 |
|
|
EU: 2030-mål |
EU’s samlede udledninger skal reduceres med 40 procent fra 1990 til 2030 dette indebærer følgende overordnede EU-mål:
|
EU’s 2030-mål for drivhusgasreduktion i de ikke-kvotebelagte sektorer er udmøntet i en dansk national reduktionsforpligtigelse for så vidt angår udledningerne i de ikke-kvoteomfattede sektorer, herunder bygninger, landbrug og transport på 39 pct. reduktion ift. udledningen i 2005. |
Læs mere om EU-mål og regulering
Læs mere om FN’s klimaaftaler og sammenhængen mellem målene i FN og i EU
Danmark er godt i gang med at opfylde sine klimamål
Energistyrelsen udarbejder årligt to produkter, der hjælper til at vurdere, om Danmark opfylder sine mål på klimaområdet. Det drejer sig om Energistatistikken og Basisfremskrivningen.
Energistatistikken viser, hvor meget Danmark har reduceret sin udledning af drivhusgasser i et historisk perspektiv. Derudover indeholder den også en opgørelse af udledningen af CO2 og andre drivhusgasser.
Basisfremskrivningen viser, hvor meget Danmark forventer at reducere sin udledning af drivhusgasser i fremtiden.
Læs mere om den nyeste energistatistik
Læs den nyeste Basisfremskrivning
Status for mål under EU
Danmark forventes at nå det i EU fastsatte mål om at reducere udledningen af drivhusgasser fra de såkaldte ikke-kvotebelagte sektorer, herunder bygninger, landbrug og transport, i perioden fra 2013 og frem mod 2020.
Fra 2021 starter en ny forpligtelsesperiode som løber frem mod 2030. Danmark har under EU’s 2030-ramme for klima- og energipolitikken forpligtet sig til at nedbringe udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer med 39 pct. i 2030 ift. 2005-udledningen, herunder opfyldelse af gradvist skærpede årlige delmål fra og med 2021. Ifølge Energistyrelsens Basisfremskrivning fra 2020 forventes udledningerne fra de ikke-kvoteomfattede sektorer at være reduceret med ca. 24 pct. i 2030 i forhold til 2005-udledningen under fravær af nye politiske tiltag. Heri er dog endnu ikke indregnet effekten af klimaaftalen fra juni 2020, ligesom kommende politiske aftaler vil kunne medføre yderligere reduktioner frem mod 2030.
Danmark har desuden ifølge EU-regelsættet mulighed for i perioden 2021-30 at medregne et LULUCF-bidrag fra forbedringer af kulstofregnskabet for skove og øvrige arealer til reduktionsindsatsen på op til 14,6 mio. ton CO2-ækv. samt derudover 8 mio. CO2-kvoter.
Læs mere herom i et baggrundsnotat til Basisfremskrivning 2020.
Klimaloven
Folketinget vedtog i 2020 den danske klimalov.
Formålet med loven er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 pct. i forhold til niveauet i 1990, og at Danmark opnår at være et klimaneutralt samfund senest i 2050. Med klimaloven bliver reduktionsmålene således juridisk bindende.
Klimaloven sætter en række rammer, som forpligter den nuværende og fremtidige klimaministre til konkret handling. Handlepligten i loven sikrer, at den til enhver tid siddende klimaminister ikke kan slække på indsatsen.
Derudover skal Klimarådet i starten af hvert år give en faglig vurdering af, om regeringen er på rette vej mod klimalovens mål. Samtidig skal klima-, energi- og forsyningsministeren senere på året fremlægge et klimaprogram, som bliver det helt centrale redskab for den løbende vurdering og justering af den danske klimaindsats.
Klimaministeren skal som afslutning levere en redegørelse for den danske klimapolitik til folketinget. På baggrund af redegørelsen skal Folketinget vurdere, om regeringen lever op til klimaloven, eller om den skal pålægges at handle yderligere. Folketinget er den endelige dommer over, om den planlagte klimapolitik er tilstrækkelige.
Med klimaloven styrkes Klimarådets rolle på følgende punkter:
- Klimarådet udvides fra 6-8 medlemmer
- Rådets midler mere end fordobles
- Rådets uafhængighed styrkes ved at rådet selv vælger ny formand og medlemmer