Love og regler for CO2-kvoteordningen

Nationale love og regler

CO2-kvoteloven

Officielt navn: Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter, LBK nr. 1605 af 14/12/2016.

Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af kuldioxid (CO2) og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv og økonomisk effektiv måde gennem en ordning med omsættelige kvoter og kreditter.

Kvoteloven gennemfører kvotedirektivet.

Bekendtgørelse om CO2-kvoter

Officielt navn: Bekendtgørelse om CO2-kvoter, BEK nr. 1005 af 27/09/2019.

Bekendtgørelsen gennemfører kvotedirektivet.

Gebyrbekendtgørelse

Officielt navn: Bekendtgørelse om gebyr for ydelser efter lov om CO2-kvoter, BEK nr. 521 af 29/4/2019.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om beregning, opkrævning, opgørelse m.v. af gebyrer for myndighedsbehandling efter lov om CO2-kvoter.

Bekendtgørelse om Kyoto-kreditter

Officielt navn: Bekendtgørelse om håndtering af visse kreditter efter Kyotoprotokollen, BEK nr. 1897 af 17/12/2015.

CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion

Officielt navn: Bekendtgørelse om CO2-kvoter tildelt til varmeproduktion, BEK nr. 1181 af 12/12/2012.

Bekendtgørelsen er udstedt i henhold til lov om varmeforsyning. Denne fastsætter modregning i varmeprisen af CO2-kvoter tildelt varmeproduktion.

Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v.

Officielt navn: Bekendtgørelse om bæredygtighed m.v. af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som anvendes til aktiviteter omfattet af lov om CO2-kvoter, BEK nr. 1619 af 15/12/2016.

Bekendtgørelsen fastsætter bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler samt regler for kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne.

Energistyrelsens opgaver og beføjelser

Officielt navn: Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser, BEK nr. 1512 af 15/12/2017.

Energiklagenævnets forretningsorden

Officielt navn: Bekendtgørelse om forretningsorden for Energiklagenævnet, BEK nr. 664 af 19/06/2006.

Bekendtgørelsen fastlægger Energiklagenævnets kompetenceområde samt regler om nævnet sammensætning, klageadgang, gebyrer m.m.

Erhvervsstyrelsens beføjelser

Officielt navn: Bekendtgørelse om henlæggelse af visse beføjelser i lov om CO2-kvoter til Erhvervsstyrelsen, BEK nr. 1357 af 17/12/2012.

CO2-kvoteregisteret

Officielt navn: Bekendtgørelse om EU’s CO2-kvoteregister og Det Danske Kyoto-register. BEK nr. 1636 af 13/12/2017.

Bekendtgørelsen supplerer Kommissionens forordning nr. 389/2013/EU om oprettelse af et fælles EU-register og Det Danske Kyoto-register. De to registre bliver samlet omtalt som CO2-kvoteregisteret og administreres af Erhvervsstyrelsen.

EU-regler

CO2-kvotedirektivet

Officielt navn: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 97/61/EF.

Et direktiv fastsætter et mål, som medlemslandene skal opnå. Et direktiv er bindende for medlemsstaterne, men det er op til de nationale myndigheder at bestemme, hvordan målet skal nås.

Den danske Kvotelov samt diverse relaterede bekendtgørelser gennemfører Kvotedirektivet i dansk ret.

Datasammenskrivning

Denne datasammenskrivning omfatter CO2-kvotedirektivet med de efterfølgende ændringer: Teksten er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.

Overvågning og rapportering under CO2-kvoteordningen

MR-forordning (MRR)

Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 601/2012 af 21. juni 2012 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

Denne forordning anvendes frem til den 1. januar 2021.

Datasammenskrivning

Denne datasammenskrivning omfatter MR-forordningen (EU) Nr. 601/2012 med de efterfølgende ændringer: Teksten er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.

Ny MR-forordning (MRR)

Officielt navn: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/2066 af 19.december 2018 om overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 601/2012.

Den nye MR-forordning blev vedtaget den 19. december 2018 og trådte i kraft den 1. januar 2019.

Den nye MR-forordning vil gælde for emissioner fra den 1. januar 2021.

Vær opmærksom på, at MRRs (2018/2066), artikel 76 Ændring af forordning (EU) nr. 601/2012 gælder nu.

Verifikation og akkreditering under CO2-kvoteordningen

AV-forordning (AVR) – gælder kun for rapporteringsåret 2018

Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 600/2012 af 21. juni 2012 om verifikation af rapporter om drivhusgasemissioner og rapporter om tonkilometer og akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF

Ny AV-forordning (AVR)

Officielt navn: KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/2067 af 19. december 2018 om verifikation af data og om akkreditering af verifikatorer i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF. 

Vær opmærksom på, at den gamle AV-forordning (EU) Nr. 600/2012 finder anvendelse for verifikation og udledningsrapporter for 2018, jf. Artikel 78, stk. 2 i AVR 2018/2067.

Regler om harmoniseret gratistildeling af CO2-kvoter (Benchmark  og allokeringsregler)

Benchmarkafgørelsen

Officielt navn: KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 27. april 2011 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2011/278/EU).

Afgørelsen finder anvendelse på gratistildelinger af emissionskvoter for perioden før 01. januar 2021.

Datasammenskrivning

Denne datasammenskrivning omfatter Benchmarkafgørelsen med de efterfølgende ændringer: Teksten er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.

FAR-forordning (Free Allocation Rules Regulation FARR)

Officielt navn: KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/331 af 19. december 2018 om fastlæggelse af midlertidige EU-regler for harmoniseret gratistildeling af emissionskvoter i henhold til artikel 10a i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

FAR-forordningen erstatter Benchmarkafgørelsen (2011/278/EU) og finder anvendelse på gratistildelingen af emissionskvoter i tildelingsperioderne fra 01. januar 2021.

Den tværsektorielle korrektionsfaktor

Officielt navn: KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 5. september 2013 om nationale gennemførelsesforanstaltninger vedrørende foreløbig gratistildeling af drivhusgasemissionskvoter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF (2013/448/EU)

Ofte betegnet som Cross-Sectoral Correction Factor (CSCF)

Carbon Leakage

Ved kulstoflækage forstås, flytning af udledning/produktion til lande uden for EU med ingen eller lavere reduktionsforpligtelser. Kulstofudflytning reducerer således ikke den globale udledning af drivhusgasser. Visse sektorer og delsektorer med store energikrævende produktionsprocesser er mere udsatte for kulstoflækage end andre. Disse sektorer kommer på en såkaldt kulstoflækageliste og får tildelt gratis kvoter. Formålet med tildeling af gratis kvoter er, at modvirke, at kvotehandelssystemet forringer konkurrenceevnen for de omfattede virksomheder.

Carbon Leakage-listen for perioden 2015-2020

Officielt navn: KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 27. oktober 2014 om opstilling af en liste over sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage, jf. Europa-Parlamentets of Rådets direktiv 2003/87/EF, for perioden 2015-2019 (2014/746/EU). Listen anvendes i forbindelse med gratis tildeling af kvoter.

Den første kulstoflækageliste blev anvendt i perioden 2013 og 2014. Listen blev udvidet med sektorer og delsektorer i 2011, 2012 og 2013. Den udløb i 2014. Dennes indhold blev videreført til listen for den næste periode 2015-2019.

Nuværende liste er forlænget fra 2015-2019 til 2015-2020.

Carbon Leakage-listen for perioden 2021-2030

Officielt navn: KOMMISSIONENS DELEGEREDE AFGØRELSE (EU) 2019/708 af 15. februar 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF vedrørende fastlæggelsen af, hvilke sektorer og delsektorer, der anses for at være udsat for en risiko for kulstoflækage for perioden 2021-2030.

Denne liste er gældende fra 2021 og dækker over hele perioden på 10 år.

De sektorer, der anses for at være udsat for en betydelig risiko for kulstoflækage vil stadig få 100 % gratistildeling af kvoter af de fastsatte benchmarks.

Sektorer og delsektorer med mindre risiko for kulstoflækage får derimod 30 % gratistildeling i forhold til deres benchmarking frem til 2025. Fra 2026 vil gratiskvotetildelingen til disse sektorer gradvis blive udfaset.

Byrdefordelingsbeslutningen

Officielt navn: RÅDETS BESLUTNING af 25. april 2002 om godkendelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af Kyoto-protokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer og om den fælles opfyldelse af forpligtelserne i forbindelse hermed (2002/358/EF).

EU har fastsat interne klimamål og har forpligtet sig i fælleskab til at nedsætte udslippet af drivhusgasser med 8 % i Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode (2008 – 2012). For at sikre at minimumsreduktionen vil blive opnået har de (dengang) 15 EU-landende fastsat bindende nationale mål i byrdefordelingsbeslutningen. I dennes første forpligtelsesperiode havde Danmark forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser med 21 % i perioden.

Denne beslutning er stadig i kraft for så vidt angår EU's godkendelse af Kyotoprotokollen.

Indsatsfordelingsbeslutning

Officielt navn: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 406/2009/EF af 23. april 2009 om medlemsstaternes indsats for at reducere deres drivhusgasemissioner med henblik på at opfylde Fælleskabets forpligtelser til at reducere drivhusgasemissionerne frem til 2020.

Denne beslutning fastsætter nye fællesskabsmålsætninger for perioden 2013-2020. EU-landende har indført bindende årlige mål for reduktion af drivhusgasudledning fra ikke-kvotebelagte sektorer, som landbrug, transport, bygninger og affald. Beslutningen omfatter således emissioner uden for kvotehandelssystemet.

Indsatsfordelingsbeslutningen skal ses i sammenhæng med Kommissionens beslutning 2013/162/EU.

Officielt navn: KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 26. marts 2013 om fastsættelse af medlemsstaternes årlige emissionstildelinger for perioden fra 2013 til 2020 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 406/2009/EF.

Danmark har forpligtet sig til at reducere udslippet af drivhusgasser fra de kvotebelagte udledninger med 21 % og fra de ikke-kvotebelagte udledninger med 20 % i perioden i forhold til 2005.

Indsatsfordelingsforordning

Officielt navn: EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2018/842 af 30. maj 2018 om bindende årlige reduktioner af drivhusgasemissioner for medlemsstaterne fra 2021 til 2030 som bidrag til klimaindsatsen med henblik på opfyldelse af forpligtelserne i Parisaftalen og om ændring af forordning (EU) nr. 525/2013.

Forordningen om indsatsfordeling fastsætter bindende reduktionsmål for EU-landende i ikke kvotebelagte sektorer, for perioden 2021-2030. De ikke-kvotebelagte sektorer er landbrug, transport, bygninger og affald. Forordningen omfatter ikke luftfart og international søtransport. Forordningens hovedmål er at sikre, at EU- landende kan opfylde sine forpligtelser under Parisaftalen. EU-landende har forpligtet sig i fællesskab til at reducere de samlede drivhusgasudledninger med mindst 40 % i 2030 i forhold til 1990. Det betyder at reduktion af drivhusgasser i kvotebelagte sektorer skal være på 43 % i 2030 i forhold til 2005 og reduktion i ikke-kvotebelagte sektorer skal være på 30 % i 2030 i forhold til 2005.

Indsatsfordelingsforordningen fastsætter regler om fordelingen af udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer mellem medlemslandene, således at alle landene er tildelt et reduktionsmål inden for spændet 0-40 % i 2030 i forhold til 2005. Danmarks samlede reduktionsforpligtelse ligger på 39 % i 2030 i forhold til 2005.  

EU ETS-statsstøtte

Officielt navn: MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Retningslinjer for visse statsstøtteforanstaltninger som led i ordningen for handel med kvoter for drivhusgasemissioner efter 2012 (2012/C 158/04)

Regler vedrørende kreditrettigheder

RICE-forordningen (Regulation on International Credit Entitlements)

Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1123/2013 af 8. november 2013 om fastsættelse af internationale kreditanvendelsesrettigheder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF.

Disse kreditrettigheder udfases pr. 31.12.2020.

Regler om auktionering af CO2-kvoter

CO2-auktioneringsforordningen

Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.

Datasammenskrivning

Denne datasammenskrivning omfatter CO2-auktioneringsforordningen (EU) Nr. 1031/2010 med de efterfølgende ændringer: Teksten er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.

CO2-kvoteordningen for luftfartsoperatører

Luftfartsoperatør-forordning

Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 748/2009 af 5. august 2009 om en liste over luftfartøjsoperatører, som den 1. januar 2006 udførte eller derefter har udført en af luftfartsaktiviteterne i bilag I til direktiv 2003/87/EF, med angivelse af den til hver luftfartøjsoperatør hørende administrerende medlemsstat.

Datasammenskrivning

Denne datasammenskrivning omfatter Luftfartøjsoperatørforordningen (EU) Nr. 748/2009 med de efterfølgende ændringer: Teksten er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.

NB! Ny delegeret forordning er på vej, som skal medtage CORSIA flyvninger med hjemmel i DIRECTIVE (EU) 2018/410.

CO2-register (administreres af Erhvervsstyrelsen)

CO2-registerforordning

Officielt navn: KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 389/2013 af 2. maj 2013 om oprettelse af et EU-register i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 280/2004/EF og nr. 406/2009/EF, og ophævelse  af Kommissionens forordning (EU) nr. 920/2010 og nr. 1193/2011.

Datasammenskrivning

Denne datasammenskrivning omfatter CO2-registerforordningen (EU) Nr. 389/2013 med de efterfølgende ændringer: Teksten er ikke juridisk bindende og er alene til brug som dokumentationsværktøj.

Internationale regler

Historisk tidslinje – en oversigt over de væsentligste aftaler på klimaområdet 

Klimakonventionen

Officielt navn: United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC)

FN’s Klimakonvention blev vedtaget og underskrevet af 154 lande på et klimatopmøde, det såkaldte Earth Summit i Rio de Janeiro, Brasilien i 1992. Formålet med Klimakonventionen er at reducere udledningen af drivhusgasser for at undgå skadelige menneskeskabte klimaændringer. Klimakonventionen er en hensigtserklæring og indeholder ingen juridisk bindende krav, men danner rammer for den globale klimaindsats. Klimakonventionen er siden blevet ratificeret af 194 lande, herunder også USA. Klimakonventionen trådte i kraft i marts 1994.

Konferencer under Klimakonventionen kaldes officielt for Conference of the Parties (COP).

Konferencerne finder sted hvert år og er det øverste organ i klimaforhandlingerne.

FN's klimakonvention (tekst på engelsk)

Berlin-mandatet (COP1)

Den første partskonference (COP1) fandt sted i Berlin i 1995. På konferencen blev parterne enige om, at industrilandendes klimaforpligtelser var utilstrækkelige i forhold til Klimakonventionens overordnede målsætning.  Landende bag FN’s klimakonvention når til enighed om et forhandlingsmandat, den såkaldte Berlin Mandat, med det formål at indføre yderligere forpligtelser. 

Berlin-mandatet lagte fundament til Kyoto-protokollen.

Berlin Mandate (tekst på engelsk)

Kyotoprotokollen (COP3)

Kyotoprotokollen til FN’s Klimakonvention blev vedtaget i 1997 af 192 lande og er den første bindende internationale aftale om reduktion af udledning af drivhusgasser. Kyotoprotokollen sætter konkrete og bindende mål til industrilandende. Kyoto-protokollen trådte først i kraft i februar 2005, da Rusland ratificerede traktaten.

Kyotoprotokollen forpligter nogle af de industrialiserede lande til at mindske deres samlede udledning af drivhusgasser med mindst 5 % i perioden 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990.

Kyotoprotokollens første forpligtelsesperiode udløb i 2012. Det internationale samfund besluttede at forlænge Kyotoprotokollen frem til 2020. EU og Australien har ratificeret Kyotoprotokollens anden forpligtelsesperiode. Lande som Japan, Canada, Rusland og New Zealand har valgt at opsige aftalen.

The Kyoto Protocol (tekst på engelsk)

The Marrakesh Accords (COP7)

Marrakesh-aftalerne er resultatet af de fortsatte forhandlinger under Kyotoprotokollen, der fandt sted i Marrakesh, Marokko i 2001. Marrakesh-aftalerne er et set af aftaler som indeholder nærmere regler for de mekanismer, der indføres med Kyotoprotokollen, og om dennes implementering.

The Marrakesh Accords (tekst på engelsk)

Doha-ændringen til Kyotoprotokollen 2012 (COP18)

Doha-ændringen forlænger Kyotoprotokollen og fastsætter den anden forpligtelsesperiode under protokollen frem til 31.12.2020. Denne indeholder også bestemmelser om ekstra bindinger for landende.

Aftalen er endnu ikke trådt i kraft. Den er blevet ratificeret af 130 lande pr. juli 2019, men for at aftalen træder i kraft skal minimum 144 lande ratificere den. Der skal bemærkes, at alene 7 ud af de 37 lande som aftalen sætter bindende klimamål til, har ratificeret aftalen.

EU-landende har ratificeret Doha-ændringer til Kyotoprotokollen og retter sig efter dennes bestemmelser.

The Doha Amendment (tekst på engelsk)

Parisaftalen (COP21/CMP11)

Parisaftalen er en ny juridisk bindende klimaaftale, der erstatter Kyotoprotokollen. Aftalen blev vedtaget ved den 21. partskonference i Paris i december 2015. 196 lande deltog i forhandlingerne og pr. marts 2019 har 195 lande underskrevet aftalen.

Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016, en måned efter EU ratificerede aftalen. Ved EU’s ratificering opfyldtes betingelserne for, at mindst 55 lande, som repræsenterede mindst 55 % af verdens udledninger af drivhusgasser, havde tiltrådt aftalen. Parisaftalen gælder fra 2020.

Parisaftalen sætter mere langsigtede klimamål i forhold til Kyotoprotokollen. For første gang skal alle lande bidrage til klimabeskyttelsen og ikke alene de industrialiserede lande.

Aftalens hovedmål er, at holde den globale temperaturstigning et godt stykke under 2 grader celsius og gerne 1,5 grader celsius i forhold til det førindustrielle niveau. Samtidig skal udledningen af drivhusgasser i anden halvdel af det 21. århundrede tilbage til et niveau, som naturen kan optage. De individuelle landes klimamål skal ajourføres hvert 5. år og kan kun opjusteres.

Nogle af de udviklede lande har forpligtet sig til at yde klimafinansiering til udviklingslandene. Denne solidariske forpligtelse blev videreført fra Kyotoprotokollen.

Partskonferencer under Parisaftalen kaldes officielt for Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement (CMA). Den første partskonference under Parisaftalen fandt sted allerede i november 2016 i Marrakesh (COP22/CNP12/CMA1), hvor vigtige regler om implementering af parisaftalen blev vedtaget.

The Paris Agreement (tekst på engelsk)

Nyttige links

retsinformation.dk

Retsinformation er det fælles statslige retsinformationssystem og her kan man frit søge i alle gældende love og regler. Information kan søges på dansk.

EUR-Lex

EUR-Lex er EU’s online lovportal, hvor man kan frit søge i alle EU’s retsakter og retspraksis. Information kan søges på alle EU’s sprog.

ec.europa.eu/clima

På Europa-Kommissionens hjemmeside, under Klima kan man finde detaljeret information om EU’s kvotehandelssystem for drivhusgasser. Information kan søges på alle EU’s sprog.

icao.int

ICAO står for International Civil Aviation Organisation. ICAOs hovedmål er, at udarbejde ensartede standarder for civil luftfart for FNs 193 medlemslande. På ICAOs hjemmeside kan man finde information om CORSIA flyvninger. Hjemmesiden er kun på engelsk. Enkelte retsakter findes på flere sprog.

unfccc.int

På FN’s klimakonventions hjemmeside kan man bl.a. finde traktater og aftaler som danner rammer for den internationale klimakamp. Her kan man også finde information om de forskellige organer og møder under Klimakonventionen, Kyotoprotokollen og Parisaftalen. Information kan søges på engelsk, fransk og spansk.

un.org

På FN’s officielle hjemmeside kan man finde information om klima- og energitiltag på verdensplan.  

Ordliste

AV – Accreditation and Verification

BDR – Baselinedatareport

CCC – Climate Change Committee

CL – Carbon Leakage

CMA – Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Paris Agreement

CMP – Conference of the Parties serving as the meeting of the Parties to the Kyoto Protocol

COP – Conference of the Parties

CORSIA – Carbon Offsetting and Reduction Scheme for International Aviation

CSCF – Cross-Sectoral Correction Factor

DER – Det Europæiske Råd

EU EST – European Union Emission Trading System

FAR – Free Allocation Rules

FCCC – Framework Convention on Climate Change

GHG – Greenhouse Gasses

ICAO – International Civil Aviation Organisation

IF – Innovation Fond

MP – Monitoring Plan

MR - Monitoring and Reporting

MS – Member States

MSR – Market Stability Reserve

NA – National Authority

NEC – New Entrants and Closures

NIM – National Implementation Measures                   

OVR – Overvågning, Verifikation, Rapportering.

RICE – Regulation on International Credit Entitlements

SAB – National Accreditaion Body

TA – Trading Account

TOR – Terms of Reference

UNFCCC – United Nations Framework Convention on Climate Change

Kontakt

CO2 Kvoteservice