Hvad er energiintensitet
Energiintensitet er et mål for, hvor effektivt energi anvendes inden for økonomien og opgøres som forholdet mellem energiforbrug og økonomisk eller fysisk output. Energiintensitet kan dermed f.eks. måles som energiforbrug per enhed bruttoværditilvækst eller som forholdet mellem energiforbrug og antal producerede ton stål.
Energiintensitet er ikke det samme som energieffektivitet, men en virksomheds energieffektivitet har betydning for virksomhedens energiforbrug pr. produceret enhed og kan dermed påvirke virksomhedens energiintensitet. Hvis en virksomhed udnytter energien bedre og bliver mere energieffektiv vil virksomhedens energiintensitet alt andet lige også falde.
Energiintensitet som indikator for konkurrenceevne
En virksomheds eller branches energiintensitet kan være en måde at angive, hvor energieffektiv branchen eller virksomheden er sammenlignet med lignende virksomheder og brancher. Jo mere effektivt en branche bruger energien, des mindre følsom vil den være overfor udsving i energipriserne. Energiintensiteten kan i denne sammenhæng være en indikator for branchens konkurrenceevne. Hvis dansk industri eksempelvis er relativt mere energieffektiv i forhold til udlandet, vil dansk industri være mindre følsom over for fluktuerende energipriser.
Fælles indikatorer for energieffektivitet
I sammenligningerne nedenfor anvender Energistyrelsen EU Kommissionens definition af energiintensitet fra det fælles europæiske projekt Odyssee-Mure. Projektet har til formål at udarbejde indikatorer for energieffektivitet efter fælles retningslinjer således, at der kan foretages sammenligninger mellem deltagerlandene. Odyssee-Mure opgør energiintensitet som energiforbrug målt i kilo olieækvivalenter per bruttoværditilvækst i euro i faste 2005-priser.
Læs mere om Odysse-Mure samarbejdet og Energistyrelsens deltagelse
Energiintensitet i Danmark
Energiforbruget i den danske industrisektor er faldet med knap 24 pct. over de sidste 20 år. Det skyldes en kombination af, at der er sket en ændring i den danske branchesammensætning med et skift væk fra energitung industri og samtidig, at den eksisterende produktion er gået over til mindre energikrævende produktionsprocesser.
I figur 1 fremgår energiintensiteten i de overordnede brancher i industrien. Fremstilling af ikke-metalliske mineraler, der omfatter fremstilling af blandt andet cement og glas, ligger på et særligt højt niveau. Også brancherne fremstilling af primære metaller og føde-, drikke- og tobaksvarer er relativt energiintensive.
Figur 1 Energiintensitet industribrancherne i Danmark 2014
Kilde: Odyssee-Mure
Der kan være stor variation inden for de enkelte brancher med så overordnede branchegrupperinger. Eksempelvis indeholder fødevareindustrien både mejerier og slagterier, der er meget energiintensive, men også fremstilling af drikkevarer, der er relativt lidt intensiv. Hvis der bliver relativt flere mejerier i forhold til andre erhverv inden for fødevareindustrien, vil den samlede energiintensitet for fødevareindustrien alt andet lige stige. En stigning i energiintensitet betyder derfor ikke nødvendigvis, at energieffektiviteten i den enkelte branche er mindsket.
Energiintensitet i EU
Generelt er energiintensiteten faldet på tværs af EU siden 2000, men udviklingen har været forskellig i de enkelte lande blandt andet på grund af meget forskellig branchesammensætning i industrien.
Ved at korrigere for forskelle i branchestruktur fås et mere retvisende sammenligningsgrundlag. Figur 2 nedenfor sammenligner intensitet før og efter korrektion for strukturforskelle og købekraft mellem landene.
Figur 2 Sammenligning af energiintensitet med og uden strukturkorrektion for 2014
Anm.: Energiintensitet for industrien korrigeret for branchestruktur findes ikke for Luxembourg, som derfor heller ikke indgår i EU28-gennemsnittet.
Kilde: Odyssee-Mure
Udviklingen over tid fremgår af figur 3. Industrien i Danmark har haft en lav energiintensitet relativt til det øvrige EU både med og uden korrektion for brancheforskelle. Korrigeret for branchestruktur overhales Danmark af Storbritannien som den mindst energiintensive industri fra 2010-2012 og ligger på samme niveau i 2013 og 2014 .
Figur 3 Energiintensitet i industrien ved branchestruktur som EU27 og købekraftskorrigeret
Anm.: Energiintensitet for industrien korrigeret for branchestruktur findes ikke for Luxembourg, som derfor heller ikke indgår i EU28-gennemsnittet.
Kilde: Odyssee-Mure
Danmark har i perioden 2000-2014 kun forbedret energiintensiteten lidt, imens de fleste sammenligningslande har forbedret deres energieffektivitet væsentligt og dermed mindsket afstanden til Danmark. Industrien i Danmark har altså fortsat lav intensitet, men har mistet noget af sit forspring over de seneste år.