Fakta om energiøerne

Energiøerne er begyndelsen på en ny æra for produktion af energi fra havvind, der skal sikre grøn forsyning til danske og udenlandske elnet. Som grønne kraftværker ude på havet skal øerne spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder i både Danmark og Europa.

  • I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø, som skal være knudepunkt for 3 GW havvindmølleparker og med mulighed for 10 GW på sigt.
  • I Østersøen er energiøen Bornholm, hvor el-tekniske anlæg på øen vil være knudepunkt for 2 GW havvindmølleparker ud fra kysten.

Danmark har en lang historie for at udnytte den kraftige vind på havet til produktion af strøm. Vi byggede verdens første havvindmøllepark i 1991, og i klimaaftalen fra 22. juni 2020 blev det besluttet, at Danmark skal fortsætte traditionen ved at opføre to energiøer. På baggrund af den politiske beslutning samler Energistyrelsen nu den danske ekspertviden, store erfaring og kompetencer på området for at tage et historisk og ambitiøst skridt på vejen mod udfasning af fossile brændsler.  

Når de politiske beslutninger er truffet, spiller Energistyrelsen en central rolle i at lede projektet, der skal løfte de to energiøer fra vision til virkelighed. Øerne er et pionerprojekt, som kræver, at vi sætter eksisterende viden ind i en ny kontekst. I samarbejde med stærke spillere i branchen og den bedste ekspertise på området skal vi finde de bedste løsninger på de elementer i projektet, der endnu ikke er svar på. Vi udveksler viden, kvalitetssikrer løsninger og arbejder hver dag for grøn omstilling og pålidelig forsyning til danske stikkontakter.

Læs mere om energiøerne på den engelske hjemmeside

Hvad er en energiø?

I dag udnytter vi den kraftige vind på havet via enkeltstående havvindmølleparker, der leverer strøm direkte til det danske elnet.

Med energiøerne kan møllerne placeres længere væk fra kysten og fordele strømmen mellem flere lande mere effektivt. Øerne fungerer som knudepunkter – eller grønne kraftværker – der samler strøm fra omkringliggende havvindmølleparker og fordeler den til elnettet i Danmark og direkte til udlandet, så husstande og erhvervsliv får adgang til den grønne strøm. Dermed kan strøm fra et område med store vindressourcer lettere transporteres til områder, hvor der er det største behov, og så vinden bliver udnyttet bedst muligt ift. efterspørgslen på strøm.

De to energiøer følger samme koncept, hvor havvindmølleparker bliver forbundet til el-tekniske anlæg på øerne – men de bliver ikke helt ens. Energiøen i Østersøen skal etableres på Bornholm – det vil sige, at det el-tekniske udstyr, der gør det muligt at indsamle og fordele energien fra havvindmøllerne, skal ligge på land. Øen i Nordsøen skal være en kunstig ø bygget til formålet. Det blev besluttet af partierne bag aftalen af d. 4. februar 2021, og dermed bliver en ny ø føjet til danmarkskortet. Du kan læse mere om begge energiøer længere nede på siden.

Illustration: Transmissionsnet for energiøer

Energiøerne opsamler strøm fra havvindmølleparker i Nord- og Østersøen. Energistyrelsen.

Havvindmølleparkerne omkring de danske energiøer vil i første fase producere 5 GW strøm; 3 GW i Nordsøen og 2 GW ved Bornholm. Senere skal energiøen og havvindmølleparker i Nordsøen kunne udvides til at kunne producere og fordele 10 GW strøm.

I en video kan du se Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets visualisering af, hvordan øen kan komme til at se ud, og hvordan den skal modtage og sende strøm fra vindmølleparker til elnet. Bemærk, at det endnu ikke er besluttet, hvordan øen kommer til at se ud. Se videoen

Energiøen i Nordsøen

Den kunstige ø i Nordsøen og de omkringliggende havvindmølleparker skal ligge ca. 80 km ud for Thorsminde. Øen skal huse el-tekniske anlæg til transport af strøm fra møllerne og ind til elnettet, eventuelt en havn og servicefaciliteter for de første 3 GW havvindmølleparker i Nordsøen. Senere skal øen og vindmølleparker udvides til at kunne rumme 10 GW i takt med, at efterspørgslen på strøm stiger, og øerne forbindes til flere nabolande.

Vindmøllerne, der skal levere strøm til øen, bliver forventeligt større, end de er i dag, og kommer længere ud på havet end hidtil. Det vil ikke være muligt at se møllerne fra land, men flyver man over Nordsøen, vil man kunne se store arealer med vindmøller placeret omkring energiøen.

Kort som viser placeringen af energiøen

Kort over områder til placering af ø og havvind i Nordsøen. Energistyrelsen.

Øens medejere vil beslutte den præcise udformning og størrelse på øen, og derfor er det endnu ikke muligt at beskrive konkrete elementer på eller omkring øen såsom den præcise størrelse eller konkrete bygninger på øen. Staten indgår i et partnerskab med private aktører om ejerskabet, og rammerne for udbud og opførelse af øen afklares i en kommende markedsdialog og udbudsproces. Staten skal være majoritetsejer og eje minimum 50,1 procent af øen. Den store mængde strøm fra øen vil have betydning for Danmarks forsyningssikkerhed. Dele af det el-tekniske anlæg vil derfor udgøre kritisk infrastruktur.

Læs mere om markedsdialogen med branchen om etablering og medejerskab af den inddæmmede ø (på engelsk)

Se også udbud af teknisk rådgivning til etablering af energiøen i Nordsøen

Illustration som er et bud på, hvordan energiøen kan se ud når den er færdig

Udvikling af øen i fremtiden

Til at starte med skal øen i Nordsøen have en kapacitet på 3 GW, hvilket svarer til tre millioner husstandes strømforbrug. Det er dobbelt så meget energi, som alle havvindmøller i Danmark til sammen kan producere i dag. Det svarer også til cirka halvdelen af det samlede nuværende danske elforbrug. Kapaciteten skal udvikles i faser, så øen udbygges til 10 GW og vil dermed kunne dække 10 millioner husstandes forbrug og bidrage til en øget elektrificering af samfundet.

Energiøerne er en del af udviklingen af fremtidens energisystemer, og det indgår i de politiske aftaler, at strøm fra energiøerne skal omdannes til nye energiformer (fx Power-to-X). Det betyder, at den grønne strøm vil bidrage til udfasningen af fossile brændstoffer både i Danmark og Europa. Det er også ambitionen, at øen skal huse udstyr, der kan lagre strøm, når vindmøllerne producerer mere, end der kan afsættes i elnettet. Det er vigtigt at understrege, at teknologier som Power-to-X og lagring af strøm endnu ikke er udviklet på et niveau højt nok til, at vi med sikkerhed kan sige, hvordan teknologi og udstyr kan etableres på energiøerne. Energiøernes potentiale er stort, og undervejs i projektet skal der implementeres nye løsninger efterhånden, som teknologien færdigudvikles. Men hvad øerne konkret kommer til at huse af teknologier vil fremtiden vise.

Illustration: Eksempel der viser hvordan energiøen kan komme til at se ud

Billedet er udelukkende en illustration af, hvordan øen i Nordsøen kan komme til at se ud. COWI for Energistyrelsen.

Energiøen i Østersøen

I Østersøen skal det el-tekniske udstyr placeres på Bornholm, hvor strøm fra havvindmølleparker skal transporteres til elnet på Sjælland og nabolande. Havvindmølleparkerne vil stå ca. 20 km syd-sydvest fra kysten og vil være synlige, men ikke dominerende i horisonten. Parkerne ved Bornholm skal have en kapacitet på 2 GW svarende til to millioner husstandes strømforbrug. Ligesom øen i Nordsøen er det ambitionen, at strøm fra havvindmølleparkerne skal kunne omdannes til andre energiformer for eksempel Power-to-X.


Illustration: Placering af havvindmøller syd-sydvest for Bornholm som energiø

Placering af havvindmøller syd-sydvest for Bornholm som energiø i Østersøen. Energistyrelsen.

Du kan læse og se mere om placeringen af møllerne ved Bornholm i rapporten Havvindmøller ved Bornholm - Visualiseringer 

Næste skridt i projektet

Arbejdet omkring energiøerne er stort og komplekst, og der er mange processer og beslutninger, der skal afklares sideløbende. De næste skridt i projektet er derfor mange. Herunder finder du et overblik over de mest centrale:

  • Den danske systemoperatør af transmissionsnettet, Energinet, er blevet pålagt at starte forundersøgelser af havbunden omkring Bornholm og området i Nordsøen, hvor det er besluttet at øen og havvindmølleparkerne skal være. Forundersøgelserne skal sikre, at både havvindmølleparkerne og den kunstige ø placeres på områder, der er egnede til byggeri og påvirker miljøet mindst muligt. Læs pressemeddelelsen om forundersøgelser
  • Energistyrelsen forbereder desuden et udbud af det delte ejerskab af ø-konstruktionen i Nordsøen. Havvindmølleparkerne på de 5 GW i Nord- og Østersøen bliver sat i udbud på et senere tidspunkt.
  • Der arbejdes lige nu også på forpligtende aftaler med vores nabolande, der skal sikre, at vi kan eksportere den grønne strøm til andre europæiske elnet end blot vores eget.
  • Desuden skal der træffes beslutninger om, hvor øerne skal tilsluttes land. Deri ligger også beslutninger om, hvor på land der skal placeres anlæg, der gør det muligt at føre strømmen sikkert og stabilt ud på det danske elnet.
  • Og så skal der træffes beslutning om, hvorvidt og hvordan nye teknologier som lagring af strøm og Power-to-X skal tilknyttes øerne, og om øerne skal have deres egen priszone.
Undersøgelser af placering af ø og havvindmølleparker

Energistyrelsen har haft en række konsulenter til at bidrage med rapporter, der på forskellig vis forholder sig til placering af energiøerne og de omkringliggende vindmølleparker.

Rapporterne er udarbejdet for at afsøge mulige placeringer. Afklaring af de endelige områder til havvindmøller ved Bornholm og placering af den kunstige ø og havvindmøller i Nordsøen er politisk besluttet i november 2020.

Rapporterne finder du herunder. De omfatter en finscreening for placering af energiøer og tilhørende havvind i Nordsøen og Østersøen, en geologisk ekspertvurdering for placering af energiøen i et relativt lavvandet område i Nordsøen, samt visualiseringer for havvindmølleparker i Østersøen:

Forundersøgelser til Energiøer

På baggrund af de politiske beslutninger om etablering af energiøer er Energinet blevet pålagt at påbegynde forundersøgelser af områderne. Samtidig reserveres områderne til etablering af energiøer og statslig udbygning af havvind. Forundersøgelserne er første skridt mod realiseringen af energiøerne og omfatter geofysiske (for eksempel sonarundersøgelser, hvor man screener havbunden) og geotekniske undersøgelser (for eksempel boringer ned i havbunden) samt miljømæssige undersøgelser (for eksempel påvirkningen af områdets dyreliv) samt metocean opmålinger.

Pålæg

Energinet har d. 30. november 2020 fået pålæg om at gennemføre forundersøgelser til energiøerne 

Energinet har d. 13. oktober 2021 fået et samlet revideres pålæg om gennemførelse af forundersøgelser til Energiø Bornholm

Forundersøgelsestilladelser

Energinet har d. 28. april 2021 fået tilladelse til at starte forundersøgelser i Nordsøen.

Energinet har d. 22. juni 2021 fået tilladelse til at starte forundersøgelser i Østersøen

Energinet har d. 3. august 2021 fået tilladelse til supplerende forundersøgelser i Nordsøen

Energinet har d. 22. september 2021 fået tilladelse til supplerende forundersøgelser i Nordsøen

Grøn strøm til vores nabolande

Energiøernes kapacitet på først 5 GW og senere 12 GW er større end det danske forbrug af strøm. Derfor skal strømmen eksporteres til vores nabolande og bidrage til grøn omstilling på tværs af Danmarks grænser.

Arbejdet med at lave udlandsforbindelser er allerede i gang; Danmark har indgået politiske aftaler med flere nabolande om at begynde et fælles analysearbejde om tilslutning til energiøerne.

Aftalerne skal ligge til grund for et samarbejde mellem systemoperatører – det vil sige Energinet og relevante samarbejdspartere i udlandet - som nu skal undersøge, hvordan eventuelle forbindelser mellem landende og energiøerne kan se ud. Herunder finder du de aktuelle aftaler:

Politisk baggrund for energiøerne

Beslutningen om etableringen af de to energiøer er en del af klimaaftalen fra den 22. juni 2020, der blev indgået af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet. Læs mere om Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020

I tillæg til aftalen af d. 22. juni 2020 blev beslutningen om, at energiøen i Nordsøen skal bygges som en kunstig ø, og at staten skal være majoritetsejer i partnerskab med en eller flere private aktører, truffet af de samme partier i februar 2021. Læs aftalen

Kontakt

Morten Lund
(+45) 3395 0953
Signe Bøgild Jespersen
(+45) 3395 0956
Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846