Bagom energiøerne

Danmark har en lang historie for at udnytte den kraftige vind på havet til produktion af strøm. Vi byggede verdens første havvindmøllepark i 1991, og med klimaaftalen fra 22. juni 2020 blev det besluttet, at Danmark skal fortsætte traditionen ved at opføre to energiøer – én i Nordsøen og én ved Bornholm. 

Etableringen af de to øer bliver fulgt med stor interesse over hele verden, da projektet er begyndelsen på en helt ny æra for produktion af energi fra havvind og vil cementere Danmarks position som verdens førende nation inden for grøn energi. Øerne kommer som grønne kraftværker ude på havet til at spille en stor rolle i udfasningen af fossile energikilder og vil levere grøn forsyning til både danske og udenlandske elforbrugere.

De foreløbigt to energiøer bliver ét af Danmarkshistoriens største anlægsprojekt og har en estimeret samlet anlægssum på 210 mia. kr., som svarer til ca. 4 Femernbælt-forbindelser og 5 Storebæltsbroer. Til gengæld vil de kunne grøn energi til millioner af mennesker i hele Nordeuropa. 

  • I Nordsøen skal der etableres en kunstig ø med platforme, som i 2033 bliver knudepunkt for 3-4 GW havvindmølleparker. Senest i 2040 skal øen have en kapacitet på 10 GW og være i stand til at dække forbruget af el for ca. 10 mio. husstande.
  • Energiøen i Østersøen, hvor de el-tekniske anlæg placeres på Bornholm, skal der produceres grøn strøm svarende til 3,3 mio. danske eller 4,5 mio. tyske husstandes elforbrug.

Opførelsen af de to energiøer er blevet beskrevet som ”en mission til Mars for det danske energisystem” fordi ingen lande før har gjort det. For at lykkes med den opgave er der behov for at få samlet de stærkeste spillere og dygtigste eksperter fra ind- og udland, så vi sammen kan få løst de mange udfordringerne i projektet. Her spiller Energistyrelsen en central rolle i forhold til udveksling af viden og kvalitetssikring af løsninger, så projektet bliver løftet fra vision til virkelighed.

Læs mere om energiøerne på den engelske hjemmeside

Hvad er en energiø?

I dag udnytter vi den kraftige vind på havet via enkeltstående havvindmølleparker, der leverer strøm direkte til det danske elnet.

Med energiøerne kan vindmøllerne placeres længere væk fra kysten og fordele strømmen mellem flere lande mere effektivt. Øerne fungerer som knudepunkter, der samler strøm fra omkringliggende havvindmølleparker og fordeler den til el-nettet i Danmark og direkte til udlandet, så husstande og erhvervsliv får adgang til den grønne strøm. Dermed kan strøm fra et område med store vindressourcer lettere transporteres til områder, hvor der er det største behov, og så vindressourcerne bliver udnyttet bedst muligt.

De to energiøer følger samme koncept, hvor havvindmølleparker bliver forbundet til eltekniske anlæg på øerne – men de bliver ikke helt ens. Energiøen i Østersøen skal etableres på Bornholm – det vil sige, at det el-tekniske udstyr, der gør det muligt at indsamle og fordele energien fra havvindmøllerne, skal ligge på land. Øen i Nordsøen skal være en kunstig ø med tilkoblede platforme bygget til formålet. Det blev besluttet med bred politisk opbakning i juni 2022. 

Illustration: Transmissionsnet for energiøer

Illustration af energiøerne, der opsamler strøm fra havvindmølleparker i Nord- og Østersøen (Energistyrelsen).

Havvindmølleparkerne omkring de danske energiøer vil i første fase producere 6-7 GW strøm; 3-4 GW i Nordsøen og 3 GW ved Bornholm. Senere skal energiøen og havvindmølleparker i Nordsøen kunne udvides til at kunne producere og fordele 10 GW strøm.

Bemærk, at det endnu ikke er besluttet, hvordan øen kommer til at se ud. 

Politisk baggrund for energiøerne

Beslutningen om at etablere verdens to første energiøer er en del af klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020, der blev indgået af Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

I februar 2021 lagde partierne bag aftalen sig fast på, at energiøen i Nordsøen skulle opføres som en kunstig ø, der i første omgang skal have en kapacitet på 3 GW, men som på sigt udvides til 10 GW. 

Samtidig blev det besluttet, at øen skal ejes i partnerskab mellem Staten og en eller flere private aktører, hvilket skal bringe stærke private kompetencer inden for projektudvikling, teknologi og finansiering i spil og bidrage til innovation og grøn eksport. Det blev desuden besluttet, at Staten skal være majoritetsejer, da øen forventes at få karakter af kritisk infrastruktur. 

I september 2021 blev de overordnede rammer for udbuddet politisk besluttet. Det blev besluttet, at udbyde anlæg og drift af øen som et samlet udbud, samt at gå i dialog med kommercielle aktører for at sikre optimale rammer for innovation, udarbejdelse af konkrete projektforslag og sammensætning af de rette konsortier.

I august 2022 blev det politisk besluttet at udvide kapaciteten for Energiø Bornholm fra 2 til 3 GW. Til sammenligning er der i Danmark i dag tilkoblet i alt 2,3 GW havvind, hvilket betyder, at Energiø Bornholm mere end fordobler mængden af havvind i Danmark.

Senest er forligspartierne bag energiøen i oktober 2022 blevet enige om, at udbuddet af Energiø Nordsøen skal ske som et funktionsudbud, hvor staten stiller krav til øens tekniske funktionalitet, og tilbudsgiverne foretager de nærmer valg omkring design, materialer og konstruktion mv. Det er dog besluttet at fokusere på et fleksibelt ø-koncept med mulighed for at kombinere en inddæmmet ø med el-transmission og energikonvertering på platforme ved øen. Udbudsprocessen vil foregå som en konkurrencepræget dialog. Endelig er det politisk besluttet at strukturere det kommende ø-selskab som et partnerselskab (P/S) samt at udbuddet skal indeholde sociale klausuler og krav om bæredygtighed. 

 

Klimaaftalen for energi og industri mv. af 22. juni 2020

Tillæg til klimaaftale om energi og industri af 22. juni 2020 vedr. Ejerskab og konstruktion af energiøer mv.

Udbudsforberedende delaftale om langsigtede rammer for udbud og ejerskab af energiøen i Nordsøen

Bredt flertal: Energiø Bornholm udvides og forbindes til Tyskland

Udbudsforberedende delaftale II om udbud af energiøen i Nordsøen

 

Grøn strøm til vores nabolande

Energiøernes samlede kapacitet bliver større end hele det nuværende danske forbrug af strøm. Både i første fase, hvor øernes samlede kapacitet bliver på 6-7 GW og når de er fuldt udbyggede, hvor de får en samlet kapacitet på 13 GW. Derfor skal strømmen eksporteres til vores nabolande og bidrage til den grønne omstilling i resten af Europa. På sigt er det også ambitionen, at strømmen skal bruges til produktion af grønne brændstoffer, der kan anvendes til blandt andet skibe og fly. 

Arbejdet med at lave udlandsforbindelser er allerede i gang; Danmark har indgået politiske aftaler med flere nabolande om at begynde et fælles analysearbejde om tilslutning til energiøerne.

Aftalerne skal ligge til grund for et samarbejde mellem elnetoperatørerne i de forskellige lande – det vil sige Energinet og deres samarbejdspartere i udlandet - som nu skal undersøge, hvordan eventuelle forbindelser mellem landende og energiøerne kan se ud. Herunder finder du de aktuelle aftaler:

Undersøgelser af placering af ø og havvindmølleparker

Energistyrelsen har haft en række konsulenter til at bidrage med rapporter, der på forskellig vis forholder sig til placering af energiøerne og de omkringliggende vindmølleparker.

Rapporterne er udarbejdet for at afsøge mulige placeringer. Afklaring af de endelige områder til havvindmøller ved Bornholm og placering af den kunstige ø og havvindmøller i Nordsøen er politisk besluttet i november 2020.

Rapporterne finder du herunder. De omfatter en finscreening for placering af energiøer og tilhørende havvind i Nordsøen og Østersøen, en geologisk ekspertvurdering for placering af energiøen i et relativt lavvandet område i Nordsøen, samt visualiseringer for havvindmølleparker i Østersøen:

Forundersøgelser til energiøerne

På baggrund af de politiske beslutninger om etablering af energiøer er Energinet blevet pålagt at påbegynde forundersøgelser af områderne. Samtidig reserveres områderne til etablering af energiøer og statslig udbygning af havvind. Forundersøgelserne er første skridt mod realiseringen af energiøerne og omfatter geofysiske (for eksempel sonarundersøgelser, hvor man screener havbunden) og geotekniske undersøgelser (for eksempel boringer ned i havbunden) samt miljømæssige undersøgelser (for eksempel påvirkningen af områdets dyreliv) samt metocean opmålinger.

Pålæg

Energinet har d. 30. november 2020 fået pålæg om at gennemføre forundersøgelser til energiøerne 

Energinet har d. 13. oktober 2021 fået et samlet revideres pålæg om gennemførelse af forundersøgelser til Energiø Bornholm

Forundersøgelsestilladelser

Energinet har d. 28. april 2021 fået tilladelse til at starte forundersøgelser i Nordsøen.

Energinet har d. 22. juni 2021 fået tilladelse til at starte forundersøgelser i Østersøen

Energinet har d. 3. august 2021 fået tilladelse til supplerende forundersøgelser i Nordsøen

Energinet har d. 22. september 2021 fået tilladelse til supplerende forundersøgelser i Nordsøen

Energinet har d. 21. december 2021 fået tilladelse til supplerende forundersøgelser i Østersøen

14. marts 2022: Afgørelse om ændring af figur om soft-start i forundersøgelsestilladelser for Energiø Bornholm

Supplerende forundersøgelsestilladelse i området for kabelruter til Energiø Bornholm

Tilladelse til 2D seismiske undersøgelser

Vilkårsændring til Tilladelse til 2D seismiske undersøgelser

 

Analyser vedr. Energiø Nordsøen

The Danish Energy Agency (DEA) uses a broad perspective when assessing the profitability of the energy island concept. 

Below, the DEA presents three analyses, supplementing the classical business case analyses of the project: 

Across the three analyses, DEA evaluates different economical potentials of the energy islands. Assessing the profitability of the energy island project is a complex matter. It is an investment which can be approached from multiple angles, depends on many uncertain variables and assumptions, and stretches over a very long time span. For instance, the relevant variables and results differ, depending on whether the case is approached mainly as an offshore wind farm project or as an infrastructure project for evacuating, distributing and trading energy across Northwestern Europe.

The analyses are used as input in the overall assessment of the profitability of the energy islands.

Kontakt

Energiøerne
Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Pressekontakt vedr. energiøerne

Kåre Boye Møller Madsen
Specialkonsulent (+45) 3395 5121

Pressekontakt vedr. energiøerne

Pressekontakt vedr. energiøerne