5G-prisen går til Nokia Bell Labs Aalborg og Aalborg Universitet

23. oktober 2019
Foto: Henrik Frydkjær. Klaus Pedersen fra Nokia Bell Labs Aalborg (nr. 2 fra venstre) og Ignacio Larrad fra Aalborg Universitet. De to flankeres af formand for IDA Connect, Michael Jensen og Janni Torp Kjærgaard, vicedirektør i Energistyrelsen.
Foto: Henrik Frydkjær. Klaus Pedersen fra Nokia Bell Labs Aalborg (nr. 2 fra venstre) og Ignacio Larrad fra Aalborg Universitet. De to flankeres af formand for IDA Connect, Michael Jensen og Janni Torp Kjærgaard, vicedirektør i Energistyrelsen.

5G Prisen blev på dagens Tele2019 konference overrakt til Nokia Bell Labs Aalborg og Aalborg Universitet for deres samarbejde, der har været banebrydende og nytænkende inden for udvikling af 5G-teknologier. 5G Prisen uddeles for første gang og er et samarbejde mellem Ida Connect og Energistyrelsen.

I dag blev 5G Prisen uddelt. Vinderen blev Nokia Bell Labs Aalborg og Aalborg Universitet, der over en længere periode har væretkraftigt involveret i forskning, der er indgået i udviklingen af 5G-systemet og dets teknologikomponenter. Deres praktiske demonstrationer og aktive deltagelse i nationale fora har bidraget til at øge viden om 5G i Danmark.

Bedømmelsesudvalget har lagt vægt på Nokia og Aalborg Universitets samlede arbejde og betydning for udviklingen af 5G. Nokia Bell Labs Aalborg og AAU har blandt andet været en drivende kraft i en række EU-projekter, som udviklede nogle af de første koncepter til 5G New Radio. De har skabt 5G-højteknologiarbejdspladser i Danmark og konkrete resultater inden for 5G. Projektet sikrer, at Danmark er med på 5G-verdenskortet” udtaler Robert Lindgaard, medlem af bedømmelsesudvalget og chefkonsulent i Energistyrelsen.

Studerende afslører stort potentiale for at reducere strømforbruget til mobilkommunikation

5G Prisen for studerende går til Theis Rune Wollesen for hans kandidatspeciale Energy efficiency improvements in 5G mobile networks. DTU. Specialet er det første som analyserer, hvordan man ved hjælp af såkaldt selv-organiserende-netværk kan slukke for mobilmasterne, når der ikke er behov for dækning. I dag går mellem 50-60% af mobilsystemernes strømforbrug til at drive radiosystemet. Ved at slukke og tænde radioerne på en intelligent måde viser studiet, at man kan spare op til 45% af denne energi.

Fakta

  • 5G Prisen uddeles på Tele2019 konferencen og er et samarbejde mellem IDA Connect og Energistyrelsen. Med prisen følger et kontant beløb på 15.000 kr.
  • Nomineringerne er blevet bedømt af et bedømmelsesudvalg bestående af:
    • Formand Michael Jensen, IDA Connect
    • Næstformand Jan Bøgh, IDA Connect
    • Chefkonsulent Robert Lindgaard, Energistyrelsen
    • Professor Preben Mogensen, Aalborg Universitet
    • Professor Lars Dittmann, Danmarks Tekniske Universitet.


Kontakt

Fuldmægtig Freja Hansen, 33 92 72 99, mfh@ens.dk

Chefkonsulent Robert Lindgaard, 33 92 68 70, rli@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig