Energistyrelsen opdaterer vejledning i strategisk energiplanlægning

27. oktober 2016

Opdateringen sker for at sikre metodemæssig konsistens i forhold til det nye IT-værktøj ”Energi- og CO2-regnskabet”, som netop er lanceret.

Det nye IT-værktøj ”Energi- og CO2-regnskabet” blev lanceret onsdag d. 26. oktober af Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet i samarbejde med KL og Realdania. ”Energi- og CO2-regnskabet” vil gøre det nemmere for kommunerne at opsætte energi- og klimaregnskaber, og værktøjet vil endvidere støtte kommunerne i deres arbejde med strategisk energiplanlægning.

Energistyrelsen har parallelt med færdiggørelsen af det nye IT-værktøj opdateret sin vejledning fra 2012: ”Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning”. Der er med opdateringen sikret en metodemæssig konsistens mellem vejledningen fra 2012 og ”Energi- og CO2-regnskabet”.

Opdateringen baserer sig på erfaringer opnået ved gennemførelsen af puljeprogrammet for strategisk energiplanlægning under energiaftalen fra 2012. Endvidere omfatter den opdaterede rapport et nyt afsnit om, hvordan energiressourcerne i danske skove kan opgøres.

Læs rapporten ”Metodebeskrivelse - Vejledning i kortlægningsmetoder og datafangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning”, Ea Energianalyse og NIRAS, opdateret oktober 2016.

Læs rapporten ”Kortlægning og nøgletal – Vejledning i kortlægningsmetoder og data-fangst til brug for kommunal strategisk energiplanlægning”, Ea Energianalyse og NIRAS, opdateret oktober 2016.

Kontakt:

Jacob Byskov Kristensen, Energistyrelsen, tlf. 33 92 78 18, jbk@ens.dk

Kontaktpersoner

Ture Falbe-Hansen
Pressechef (+45) 2513 7846

Relaterede nyheder

Abonnér på Energistyrelsens nyheder

Tilmeld dig