Håndsrækning til danske eksportvirksomheder

Pressemeddelelse fra Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet: Danske producenter af energieffektive løsninger får nu en regnemodel, som vil hjælpe dem, når de skal afsætte deres varer i udlandet.

Hvis et land, en region eller en storby skal i gang med en bæredygtig udvikling af energiforsyningen, hvad skal de så vælge? Et nyt kraftværk? En ny vindmøllefarm? Solceller? Eller skal de gå helt andre veje og satse på energieffektive løsninger som termostater, lavenergivinduer, bedre isolering eller vandpumper?

Resultatet af disse overvejelser kan være guld værd for danske virksomheder som Danfoss, Velux, Rockwool og Grundfos. Virksomheder, der har udviklet energieffektive løsninger og opnået internationale førerpositioner på hvert sit felt.

Disse virksomheder vil nu stå styrket i konkurrencen om at afsætte deres varer, når Energistyrelsen lancerer en ny og forbedret udgave af sin såkaldte LCoE Calculator. Det er en regnemodel, som både kan benyttes af eksportvirksomhederne og de udenlandske myndigheder. En regnemodel, hvor man kan sammenholde omkostningerne ved at nedbringe energiforbruget med de tilsvarende omkostninger ved at udvide energiforsyningen.

”Det er vigtigt, at danske eksportvirksomheder af energieffektive løsninger får de bedst mulige redskaber, når de skal sælge energieffektive teknologiske varer i udlandet. Det kan være vanskeligt for en udenlandsk kunde at vurdere, om man skal satse mest på energieffektivisering eller mere vedvarende energi, når man skal realisere en grøn omstilling. Her er regnemodellen et stærkt redskab,”fortæller energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Danmark har mange virksomheder, der ligger i førerfeltet inden for energieffektivitetsteknologi. Mange af de energieffektive tiltag, som i dag gavner den danske samfundsøkonomi og konkurrenceevnen, er udarbejdet af nogle af disse virksomheder. Værktøjet giver dansk erhvervsliv mulighed for at belyse økonomien i deres produkter og løsninger tilpasset lokale forhold på de enkelte eksportmarkeder. Regnemodellen får da også rosende ord med på vejen fra Danfoss:

”Med dette nye værktøj får man et tydeligt billede af, hvor store samfundsøkonomiske gevinster, man kan opnå ved at arbejde målrettet med energieffektive produkter og løsninger. Når man kan beregne, hvad det koster at spare energi, direkte sammenlignet med, hvad det koster at producere energi, så får vi et mere effektivt prioriteringsredskab i den fremtidige energipolitik,” siger Niels B. Christiansen, CEO Danfoss.

Læs mere om regnemodellen LCoE calculatoren (på engelsk) - og hent modellen.

Mange af verdens vækst- og udviklingslande fokuserer i dag næsten entydigt på at udvide deres energiforsyning for derved at understøtte vækst og forbedre levevilkår. For at sikre en mere bæredygtig udvikling af deres energisektor og opfylde internationale klimatilsagn har der været et stort internationalt fokus på danske erfaringer og resultater på dette område.

Danmark har nemlig været i stand til at øge velstanden med mere end 40 pct. siden 1990, men har samtidigt mindsket både energiforbruget og klimabelastningen. Et vigtigt element i den danske udvikling har været satsning på energieffektivitet på tværs af forskellige sektorer.

Energistyrelsen har i forbindelse med COP21 i Paris sidste år lanceret en model, der vurderer samfundsøkonomien i grønne energiløsninger i forhold til konventionelle løsninger, når man også inddrager miljø- og klimaeffekterne. Dette værktøj bliver nu udvidet, så det bliver muligt at sammenligne prisen på udbygning af energiforsyningen med prisen på at reducere energiforbruget via investeringer i energieffektivitet.

”Formålet med det nye værktøj er at give beslutningstagerne i Danmarks energi- og klimasamarbejdslande et mere komplet billede af økonomien og synliggøre mulighederne for en mere bæredygtig udvikling af deres energisektor og energiforbrug,” siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.

Om modellen

• Modellen har til formål at kunne opdatere Danmarks energi- og klimasamarbejdslande om effekterne af de hastigt faldende teknologipriser på en række vedvarende energikilder som f.eks. sol og vind.
• Det nye modul muliggør de samme beregninger på energieffektivitetsteknologier. Prisen på ny kapacitet vil dermed kunne sammenlignes med prisen på at spare på energien via energibesparende foranstaltninger som f.eks. mere effektive motorer eller bedre isolering.
• Modellen er en del af det internationale energi- og klimasamarbejde og de aktiviteter, der fra dansk side har til formål at understøtte en klimamæssigt mere bæredygtig udvikling i en række af verdens vækstlande og samtidig medvirke til at fremme danske, teknologiske løsninger.