Klimafremskrivning 2022 sendes i høring

Energistyrelsen sender i dag Klimastatus og –fremskrivning 2022 i høring. Rapporten beskriver i år den forventede udvikling i Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion frem til 2035 baseret på de tiltag og beslutninger på klima- og energiområdet, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2022.

Rapporten viser, at med den vedtagne politik forventes de samlede danske drivhusgasudledninger at være faldet til 33,5 mio. ton CO2e i 2030. Der resterer dermed yderligere reduktioner svarende til 10,1 mio. ton CO2e for at nå 70 pct. målet i 2030. Til sammenligning opgjorde Energistyrelsen sidste år klimamankoen i 2030 til 11,8 mio. ton CO2e.

Klimastatus og –fremskrivning 2022 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2020, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.

Forudsætningerne for Klimastatus og –fremskrivning 2022 – og herunder også forudsætninger vedrørende brændselspriser og CO2-kvotepris – er fastlagt ultimo 2021. Fremskrivningen tager dermed ikke højde for den efterfølgende udvikling i Ukraine og de afledte effekter heraf på energimarkeder mm.

Store ændringer i sektorernes bidrag til udledninger

El- og fjernvarmesektoren har gennemgået en markant transformation fra fossil til grøn energiproduktion. Frem til 2010 stod sektoren således for 30-40 pct. af de samlede danske CO2e-udledninger. Med udfasningen af kul- og gaskraft og overgangen til vind, sol og biomasse, ventes denne andel at falde til 3 pct. i 2025 og under 1 pct. i 2030. Samtidig forventes opgraderet biogas at udgøre en markant større andel af det danske ledningsgasforbrug. I 2030 vil 75 pct. af ledningsgassen være grøn, og i 2035 ventes denne andel at være vokset til 92 pct.

De samlede udledninger fra landbrug, skove, gartneri og fiskeri ventes at falde 5 pct. frem mod 2030 til 15,1 mio. ton CO2e, mens sektorens andel af Danmarks samlede udledninger vokser til 45 pct.

På trods af et stigende trafikarbejde ventes transportsektorens udledninger at falde 20 pct. fra 2019 frem mod 2030 til 10,7 mio. ton CO2e og yderligere herefter. Det skyldes dels en omstilling fra konventionelle benzin- og dieselbiler til eldrevne køretøjer samt iblanding af VE-brændstoffer og øget energieffektivitet. I 2030 forventer Energistyrelsen knap 740.000 elbiler og 270.000 plug-in hybridbiler på vejene som resultat af den teknologiske og markedsmæssige udvikling.

Læs Klimastatus og –Fremskrivning 2022 (pdf)

Læs baggrundsmateriale til Klimastatus og -Fremskrivning 2022.

Energistyrelsen inviterer til møde

Det vil som en del af den offentlige høring af Klimastatus og –fremskrivning være muligt at afgive bemærkninger frem til den 19. maj 2021. Eventuelle bemærkninger sendes til KF@ens.dk.

Ud over hovedrapporten består materialet af 17 sektornotater og supplerende dataark samt 38 forudsætningsnotater, der tidligere har været i høring.

Energistyrelsen har særskilt inviteret til en teknisk briefing om rapporten den 28. april 2022 kl. 12.30 – 14.00, og inviterer derudover til et høringsmøde for branchen og andre interessenter den 12. maj 2022 fra kl. 9:00 – 10:30, hvor der vil være mulighed for at stille uddybende spørgsmål til materialet. Tilmelding til mødet foregår ved at sende en mail med navn og organisation / tilhørsforhold til kf@ens.dk og angive hvorvidt man ønsker at deltage fysisk eller virtuelt.

Baggrund

• Det fremgår af Lov om klima af 18. juni 2020, at der hvert år i april skal offentliggøres en klimastatus og –fremskrivning, som skal gøre rede for Danmarks historiske og aktuelle drivhusgasudledninger samt fremskrivninger heraf. I tillæg hertil skal der udarbejdes en Global Afrapportering for de internationale effekter af den danske klimaindsats. Den Globale Afrapportering udkommer som en selvstændig rapport inden udgangen af april.
  
• Klimastatus og –fremskrivning 2022 er en redegørelse for, hvordan Danmarks drivhusgasudledninger har udviklet sig fra 1990 til 2020, samt en teknisk, faglig vurdering af, hvordan udledningen af drivhusgasser samt energiforbrug og –produktion vil udvikle sig frem mod 2035 i et såkaldt ”frozen policy”-scenarie.
  
  
• ”Frozen policy” indebærer, at udviklingen er betinget af et ”politisk fastfrossent” fravær af nye tiltag på klima- og energiområdet ud over dem, som Folketinget eller EU har besluttet før 1. januar 2022 eller som følger af bindende aftaler. Fastfrysningen gælder alene den danske klima- og energipolitik og betyder ikke, at udviklingen generelt forudsættes at gå i stå. Fx er den økonomiske vækst og befolkningsudviklingen ikke underlagt fastfrysningen.
  
• Fremskrivningen skuer 10-15 år frem i tiden, og resultaterne kan derudover variere fra år til år uaf­hængigt af tiltag. Fremskrivningsresultaterne er således både underlagt en generel metodeusikkerhed samt en betydelig usikker­hed forbundet med udefrakommende variable, herunder uforudsete udviklinger i adfærd og teknologi, eksterne faktorer som udsving i vejret mv. Hertil kommer den specifikke usikkerhed, der knytter sig til afledte effekter af covid-19 og Ukraine-krisen.

Kontakt:

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk

Kontorchef Mikkel Sørensen, tlf: 3392 6726, e-mail: mis@ens.dk