Energistyrelsen offentliggør biomasseanalyse

Biomasse til energi er i mange tilfælde en fordel for klimaet, når f.eks. restprodukter fra produktion af gavntræ erstatter fossile brændsler. Men dansk forbrug af biomasse kan i nogle tilfælde føre til global udledning af drivhusgasser, som ikke bogføres. Det viser rapporten ”Biomasseanalyse”, der er udarbejdet af Energistyrelsen.

Halm, træflis og træpiller har i stort omfang erstattet kul og andre fossile brændsler i energisektoren, og fast biomasse stod i 2018 for 64 pct. af den vedvarende energi, vi bruger i Danmark. Rapporten vurderer, at brug af biomasse til energi i mange tilfælde er en fordel for klimaet. Det gælder f.eks., når restprodukter fra produktion af gavntræ erstatter fossile brændsler. Omvendt kan det bidrage mere til klimaforandringer, end hvis man havde brugt kul, hvis større træer f.eks. fældes til energiproduktion og ikke genplantes.

Over halvdelen af træ-biomassen og 95 pct. af træpillerne importeres. I tråd med de internationale regler indgår udledning fra afbrændingen af biomasse ikke i det danske drivhusgasregnskab, da udledningerne skal indgå i opgørelsen for arealsektoren i det land, hvor biomassen høstes. Flere lande har imidlertid ikke i dag forpligtende klimamål eller medregner ikke arealsektoren i deres mål. Dansk forbrug af importeret biomasse fra sådanne lande kan derfor føre til globale drivhusgasudledninger, som ikke bogføres.

Analysen viser, at der især i mindre fjernvarmeområder og i husholdningerne er gode alternativer til biomasseanlæg i form af eldrevne varmepumper. I store og centrale fjernvarmeområder kan der være udfordringer med at dække hele varmebehovet med varmepumper på kort sigt.

Rapporten er udarbejdet af Energistyrelsen som en del af det analysearbejde, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsatte i 2019 for at skabe et beslutningsgrundlag for de fremtidige rammer for brugen af biomasse til el- og varmeproduktion.

Læs rapporten ”biomasseanalyse”.

Fakta:

• Rapporten ”Biomasseanalyse” er et delelement i et analysearbejde, som Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet igangsatte i 2019 for at skabe et beslutningsgrundlag for de fremtidige rammer for brugen af biomasse til el- og varmeproduktion. Blandt andre delelementer i arbejdet indgår fremtidige bæredygtighedskrav til biomasse.
• Danmark opgør udledninger og optag fra LULUCF (land use, land use change, and forestry) og medregner disse i forhold til i klimalovens 70 pct. målsætning. Hvis der i et år høstes mere biomasse til energi, end træer og planter producerer i deres vækst, registreres en udledning. Høstes der mindre biomasse end biomassetilvæksten, registreres et optag.
• Næsten 2/3 af biomassen anvendes til el og fjernvarme og ca. 30 pct. anvendes til individuel opvarmning.
• Træpiller anvendes hovedsagelig af centrale kraftvarmeværker og af husholdninger, mens skovflis anvendes både af mindre fjernvarmeværker og kraftvarmeværker. Den importerede skovflis anvendes overvejende af store værker. Brænde anvendes især af husholdningerne.
• Dansk produceret energitræ går i dag primært til skovflis til mindre decentrale værker og til brænde.

Kontakt: 

Chefkonsulent Bodil Harder, Energistyrelsen, mobil: 41 90 52 54, e-mail: bha@ens.dk

Fuldmægtig Christina Ellegaard Fich, tlf: 33 92 66 46, e-mail: cef@ens.dk

Pressechef Ture Falbe-Hansen, mobil: 2513 7846, e-mail: tfh@ens.dk