Indberetning af ALC-rapport til kvotetildeling

Driftsleder af en produktionsenhed omfattet af kvoteordningen, kan under visse betingelser søge om gratiskvoter. Energistyrelsen sørger for at tildele og foretage ændringer i antallet af gratiskvoter.

En gang om året, senest den 31. marts, skal driftslederen indberette aktivitetsniveauet – den såkaldte ALC-rapportering. Aktivitetsniveauet bruger Energistyrelsen til at beregne årets gratiskvotetildeling.

I kan indberette aktivitetsniveauet til Energistyrelsen via den digitale indberetningsplatform EDO, som står for EnergiDataOnline.

ALC-rapportering

Frist for indsendelse af ALC-rapport

Hvert år skal produktionsenheder, som modtager gratiskvoter, indsende en ALC-rapport for at vurdere om tildelingen af gratiskvoter skal justeres i forhold til grundtildelingen. Fristen for at indsende verificeret ALC-rapport er d. 31 marts, jf. ALC-forordningens art. 3, stk. 3.

Upload i EnergiDataOnline


En forberedt ALC-skabelon vil blive uploadet af Energistyrelsen hvert år i EnergiDataOnline i slutningen af januar, denne skal bruges til ALC-rapportering det pågældende år. Når ALC-rapporten er udfyldt fyldestgørende og med tilhørende verifikationsrapport, bedes begge dele uploades på EnergiDataOnline inden for tidsfristen. Når begge dele er uploadet skal der trykkes på godkend og der vil blive modtaget en kvittering fra Energistyrelsen på at filerne er uploadet.

Ændring i aktivitetsniveau

Hvert år beregnes et gennemsnit af de seneste to års aktivitetsniveauer for hver delinstallation på produktionsenheden. Dette gennemsnit sammenlignes med det historiske aktivitetsniveau beregnet i produktionsenhedens ansøgning om gratiskvoter. 


Tildelingen af gratiskvoter for det pågældende år vil blive ændret hvis det gennemsnitlige aktivitetsniveau viser en 15% forskel i forhold til det historiske aktivitetsniveau og hvis ændringen samtidig udgør mindst 100 gratiskvoter. Såfremt begge betingelser er opfyldt, justeres kvotetildelingen med den nøjagtige procentvise ændring. 


Der foretages yderligere justering, hvis forskellen mellem det gennemsnitlige aktivitetsniveau og det historiske aktivitetsniveau overstiger det nærmeste 5 %-interval, ud over ændringen på 15 % og hvis ændringen udgør minimum 100 gratiskvoter. Det betyder at hvis der kommer en ændring i aktivitetsniveauet på mere end 20% i forhold til det historiske aktivitetsniveau og ændringen udgør mindst 100 kvoter, vil der forekomme en yderligere ændring i tildeling af gratiskvoter. Såfremt begge betingelser er opfyldt, justeres kvotetildelingen med nøjagtige procentvise ændring.

Konvertering mellem brændsel of elektricitet

For visse produktbenchmarkede delinstallationer er konvertering mellem brændsel og elektricitet relevant. Der beregnes derfor en konverteringsfaktor. Ændringer i denne konverteringsfaktor justerer tildelingen af gratiskvoter, såfremt ændringen i faktoren er ± 15 %, og ændringen i tildeling af gratiskvoter udgør mindst 100 kvoter. Denne ændring er uafhængig af aktivitetsniveauet, hvilket betyder, at selvom der ikke er en ændring i aktivitetsniveauet, så kan tildelingen af gratiskvoter justeres på baggrund af ændringer i konverteringsfaktoren. 

Ligesom for aktivitetsniveauet er der tale om et gennemsnit af konverteringsfaktoren over de seneste to år (i 2021 beregnes gennemsnittet ud fra 2019 og 2020, i 2022 ud fra 2020 og 2021 osv.). Der gælder ingen 5 %-intervaller for ændringer i konverteringsfaktoren. Derfor er det i dette tilfælde kun aktuelt om ændringen udgør mindst 100 kvoter og en ændring i konvertingsfaktoren på ± 15 %.

Import af varme fra ikke-ETS

Varme fra ikke-ETS omfatter både varme importeret fra produktionsenheder der ikke er omfattet kvoteordningen, samt varme produceret på elektricitet. Mængden af varme importeret fra ikke-ETS justerer tildelingen af gratiskvoter, såfremt ændringen er ± 15 %, og ændringen udgør mindst 100 kvoter. Selvom der ikke er en ændring i aktivitetsniveauet, kan tildelingen af gratiskvoter stadig blive justeret på baggrund af ændringer i importeret varme fra ikke-ETS.

Ligesom for aktivitetsniveauet er der tale om et gennemsnit af mængden af importeret varme over de seneste to år (i 2021 beregnes gennemsnittet ud fra 2019 og 2020, i 2022 ud fra 2020 og 2021 osv.). Der gælder ingen 5 %-intervaller for ændringer i mængden af importeret varme fra ikke-ETS.

Energieffektivisering

Såfremt en driftsleder vil argumentere energieffektivisering, gælder følgende regler.


Ved et fald i aktivitetsniveau på mere end 15% vil gratistildelingen ikke blive reduceret, såfremt driftsleder kan påvise at det ikke skyldes en ændring i delinstallationens produktionsniveau, men at faldet skyldes øgede energieffektivisering på mere end 15% i forhold til HAL-værdien.


Ved en stigning i aktivitetsniveau på mere end 15%, hvis driftsleder ikke kan påvise at stigningen skyldes et øget produktionsniveau og ikke en reduktion i delinstallationens energieffektivitet på mere end 15% i forhold til HAL-værdien, kan Energistyrelsen vælge at afvise forøgelsen af gratistildelingen. 


Det er Energistyrelsen som vurderer om betingelserne for at anvende energieffektiviseringsreglerne er opfyldt.

Yderligere vejledning

For yderligere information henviser vi til Kommisionens vejledning 7 og Energistyrelsens ALC-vejledning. Energistyrelsens ALC-vejledning  er en hjælp til at udfylde ALC-rapporten.

Kommissionens vejledning 7 (engelsk)

Kommissionens vejledning 7 (dansk)

Energistyrelsens ALC-vejledning

 

Afgørelsesforløb

Kommissionens afgørelsesforløb og tildeling af gratiskvoter

Såfremt ALC-rapporten viser en ændring i tildelingen af gratiskvoter vil rapporten først skulle godkendes af Energistyrelsen hvorefter et godkendelsesforløb hos Kommissionen igangsættes. 


Kommissionen modtager ALC-rapporten godkendt af Energistyrelsen og vil enten vælge at kommentere på dele af rapporten eller forhåndsgodkende den. I tilfælde af at Kommissionen kommenterer på rapporten, vil der skulle besvares på denne del enten af Energistyrelsen eller driftsleder i tilfælde hvor Energistyrelsen ikke har de nødvendige oplysninger. Energistyrelsen tager kontakt til driftsleder ved behov for input til besvarelsen. 


Er der ingen kommentar fra Kommissionen vil ALC-rapporten blive forhåndsgodkendt og gå videre et af Kommissionens godkendelsesmøder for at blive endelig godkendt. Kommissionen afholder godkendelsesmøder ca. fire gange årligt. 


Såfremt der ikke er en justering i tildeling af gratiskvoter i forhold til grundtildeling af gratiskvoteren, vil Energistyrelsens godkendelse være tilstrækkelig. 


Når ALC-rapporten enten er godkendt af Energistyrelsen eller Kommissionen vil Kvoteregisteret blive instrueret i at tildele kvoterne til kontoen.

Kontakt

man-ons 09:00-15:00 & tor-fre 09:00-12:00

ALC & MMP Callcenter
(+45) 5167 4339

man-ons 09:00-15:00 & tor-fre 09:00-12:00

man-ons 09:00-15:00 & tor-fre 09:00-12:00

Henrik Jensen Kiel
Specialkonsulent (+45) 3392 6697
Kathrine Roaldsdatter Fink
Fuldmægtig (+45) 3392 7798
Mette Nygaard Carlsen
Bachelor (+45) 3392 7916
Linette Rosenkilde Kristensen
Fuldmægtig (+45) 5167 4303
Samuel Skov Campbell
Fuldmægtig (+45) 3395 0817