Vindmøllers miljøpåvirkning

Danske erfaringer fra de sidste 25 år har vist, at havmølleparker er en effektiv kilde til vedvarende energi. Havmølleparker har betydelige miljømæssige fordele, fordi elektricitet produceret fra vindmøller kan erstatte elproduktion baseret på fossile brændsler. I det omfang de fossile brændsler bliver fortrængt, vil der ske en reduktion i den kvoteomfattede CO2-udledning, ligesom udledning af NOx og SO2 med videre vil blive reduceret.

Havvindmøller påvirker dog også omgivelserne, og det er vigtigt, at denne type infrastruktur til havs respekterer det sårbare miljø.

Miljøpåvirkninger ved opstilling af vindmøller

Miljøovervågningsprogrammer

Ved opførslen af havvindmølleparkerne Horns Rev I (2002) og Nysted (2003) blev operatørerne forpligtigede til at udføre omfattende miljøovervågningsprogrammer, som skulle indeholde en detaljeret måling af miljøforholdene før, under og efter opførelsen af de to havmølleparker.

Overordnet viser miljødemonstrationsprogrammet af Horns Rev og Nysted, at det er muligt at konstruere havmølleparker på en miljømæssigt bæredygtig måde, som ikke medfører væsentlig skade på naturen.

Resultaterne af miljøovervågningsprogrammet kan læses her. Nedenfor er en sammenfatning af de vigtigste resultater fra overvågningsprogrammet.

  Horns Rev Havmøllepark  Nysted Havmøllepark
Tabel: Vigtigste resultater fra overvågningsprogrammet
Bundfauna og -flora
  • Vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse har skabt kunstige levesteder for dyre- og plantelivet, hvilket har øget diversiteten og biomassen i området.
  • På grund af områdets lave saltholdighed og mangel på rovdyr er der udviklet monokulturer af blåmuslinger på vindmøllefundamenter og erosionsbeskyttelse.
Fisk    
  • Introduktionen af nye levesteder kan få positive effekter på fiskesamfundene efter fuld udvikling af de kunstige rev.
  • Ingen sammenhæng mellem styrken af det elektromagnetiske felt og de undersøgte fiskearters bevægelsesmønstre.
Havpattedyr
  • Sæler blev kun påvirket, da fundamenterne skulle rammes.
  • Både til havs og på land var sælerne generelt set upåvirkede af opførelsen såvel som driften af havvindmølleparken.
  • Antallet af marsvin faldt en smule under anlægsarbejderne, men steg igen efter idriftsættelsen.
  • Antallet af marsvin faldt markant under anlægsarbejderne og er efter to års drift kun langsomt ved at vende tilbage.
Fugle
  • Fugle undgår generelt havmølleparkerne og nogle arter er fortrængt fra tidligere fødesøgningsområder.
  • Risikoen for at kollidere med vindmøllerne er lille.
  • Effekterne på populationsniveau er ubetydelige.
Holdninger
  • Mere end 80 procent af respondenterne fra lokalområderne er “positive” eller ”meget positive” over for havmølleparkerne.
  • Hovedparten mener, at havmølleparkernes virkning på fugle og det marine miljø er ”neutral”.
  • Næsten 2/3 mener, at havmølleparkernes effekt på landskabet er ”neutral” eller ligefrem ”positiv”.
  • Der er en væsentlig forskel på villigheden til at betale for placering af vindmøller på afstande, hvor den visuelle forstyrrelse er relativ lille, dvs. op til 18 km fra kysten. Ved Horns Rev var der ingen ekstra villighed til at betale for at få møllerne uden for synsvidde ved at øge afstanden fra 18 til 50 km fra kysten.

Miljøovervågningsprogrammet blev koordineret af arbejdsgruppen bestående af Skov- og Naturstyrelsen (nu Miljøstyrelsen), Energistyrelsen, Vattenfall og DONG Energy (nu Ørsted). Arbejdet blev løbende evalueret af et internationalt ekspertpanel (The International Advisory Panel of Experts on Marine Ecology – IAPEME) med specielle kompetencer inden for programmets forskellige dele.

Ekspertpanelet kom med jævne mellemrum med anbefalinger til det videre arbejde. Desuden var der en løbende dialog med en ”grøn følgegruppe” bestående af repræsentanter for Verdensnaturfonden (WWF), Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Greenpeace, Dansk Ornitologisk Forening og Organisationen for Vedvarende Energi.

Som opfølgning på miljøovervågningsprogrammet blev der igangsat et supplerende miljøovervågningsprogram som fokuserer på marsvin (herunder betydning af støj fra nedramning af vindmøllefundamenter, vandfugle (herunder sortænder, lommer, havlitter m.fl.) og fisk (herunder parkernes betydning for fiskesamfundene).

Undervandsstøj fra nedramning af vindmøllefundamenter

Billede: Platform til installation af havvindmølle
© Van Oord

Der har igennem de senere år været stigende opmærksomhed på, at undervandsstøj kan have negative effekter på organismer i det marine miljø. Ved anlæg af havmølleparker, hvor der bruges monopælefundamenter, opstår der undervandsstøj, når monpælene nedrammes i havbunden. Dette medfører bl.a. en risiko for påvirkning af marine havpattedyr, som f.eks. marsvin og sæler. Der er i Danmark udarbejdet en selvstændig regulering for nedramning af vindmøllefundamenter, som skal sikre, at marsvin og sæler ikke får permanente høreskader, når der nedrammes fundamenter til havvindmøller. Reguleringen består af et sæt standardvilkår, som typisk stilles i etableringstilladelser til havvindmølleparker, samt et sæt tilhørende generelle guidelines. Vilkår vedrørende undervandsstøj i etableringstilladelser tilpasses altid til de konkrete projekter og kan ledsages af supplerende vilkår om undervandsstøj.

Læs Energistyrelsens standardvilkår for undervandsstøj fra nedramning af monopæle

Læs Energistyrelsens, Guideline for underwater noise – Installation of impact-driven piles, 2016

Det faglige grundlag for reguleringen af støj fra nedramning af vindmøllefundamenter blev i 2014 udviklet af en arbejdsgruppe, bestående af støjeksperter og biologer. Arbejdsgruppen kom i januar 2015 med en række anbefalinger til regulering af området, som bl.a. indeholder tålegrænser for støjpåvirkning af havpattedyr. Anbefalingerne blev udarbejdet med udgangspunkt i Horns Rev 3 Havvindmøllepark og kan læses her:

Læs Marine mammals and underwater noise in relation to pile driving – Working Group 2014

Der blev i sommeren 2015 gennemført felt-og litteraturstudier, som i 2016 medførte en revision af de oprindelige retningslinjer om undervandsstøj. En del af baggrundsmaterialet for revisionen i 2016 kan læses her:

Baggrundsmateriale

Læs “The effect of simulated seal scarer sounds on seals” DCE 2016.

Læs “Effect of seal scarers on seals” DCE 2015 + Effect of seal scarers on harbour porpoises” DCE 2015

Læs “The effect of simulated seal scarer sounds on harbour porpoises” DCE 2016

Revision af guidelines 2021-22

Energistyrelsen har i 2020 igangsat en revision af de gældende retningslinjer om undervandsstøj. Det forventes, at dette arbejde er færdigt i 2021. Der vil til brug for den kommende revision af Energistyrelsens guidelines om undervandsstøj blive udarbejdet en række faglige notater, som offentliggøres løbende her på hjemmesiden.

Læs Marine mammal species of relevance for assessment of impulsive noise sources in Danish waters

Kontakt

Søren Keller
Fuldmægtig (+45) 3392 6690