Overvågningsplan og udledningstilladelse

Overvågningsplanen danner grundlag for udledningstilladelsen. Du finder overvågningsplanen herunder. Desuden finder du en uddybning af en række begreber og problemstillinger, som kan give problemer. Du kan også finde henvisninger til en række vejledninger fra Kommissionen (på engelsk) samt standardformuleringer udgivet af Energistyrelsen. 

Lovgrundlag og vejledninger

Lovgrundlag, som der refereres til i nedenstående introduktion til overvågningsplanen

Engelske vejledninger

Kommissionen har desuden udgivet en række vejledninger og værktøjer, der desværre kun findes på engelsk. Vejledningerne er ikke juridisk bindende. De vigtigste vejledninger er:

De nævnte forordninger og al tilhørende vejledningsmateriale kan findes på EU-kommissionens side om overvågning, rapportering og verifikation

Kvotedirektivet og tilhørende vejledninger kan findes på EU-kommissionens overordnede side om EU ETS

 

Overvågningsplanen – kort fortalt

Overvågningsplanen danner grundlag for overvågning og rapportering af drivhusgasemissioner i EU´s kvotehandelssystem. Overvågningsplanen bliver til på baggrund af et udkast fra virksomheden. Af overvågningsplanen skal det fremgå, hvordan CO2-udledningen bliver opgjort. Opgørelsen kan enten ske ud fra måling eller beregning. 

Energistyrelsen godkender overvågningsplanen, når denne lever op til det gældende regelsæt. Den godkendte overvågningsplan giver virksomheden tilladelse til at udlede CO2 fra produktionsenheden. Virksomheden skal herefter registrere/dokumentere udledningen i overensstemmelse med beskrivelserne i den godkendte overvågningsplan.

Energistyrelsen reviderer overvågningsplanerne mindst hvert femte år, som fastsat i kvotedirektivet. Revideringen kan medføre, at Energistyrelsen kontakter virksomheden, hvis der er spørgsmål eller ændringer i forbindelse med den nye overvågningsplan. 

Selve overvågningsplanen udfyldes som regel i Energistyrelsens elektroniske onlinesystem EDO, omend virksomheder der måler udledning skal benytte EU-kommissionens regneark.

Brugen af EDO og Excel-ark skal sikre, at de rigtige oplysninger kommer med i overvågningsplanen, men det er i sidste ende driftsleder, der er ansvarlig for, at overvågningsplanen er korrekt og fyldestgørende. 

De oplysninger der står skrevet nedenfor på denne side, er udarbejdet af Energistyrelsen, for at lette arbejdet med at udfylde overvågningsplanen. Hvis du ikke kan finde de informationer du søger, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte os. 

Ikke-teknisk beskrivelse af produktionsenheden

I den ikke-tekniske beskrivelse, beskrives produktionsenheden, så den kan forstås af personer uden et dybdegående kendskab til teknik. 

Teksten skal indeholde en beskrivelse af anlægget, de udførte aktiviteter og alle emissionskilder. Beskrivelsen skal være tilstrækkelig til at kunne dokumentere, at der ikke bliver overset en udledning og at ingen udledning tælles med mere end én gang. Teksten kan suppleres med et diagram over de relevante aktiviteter. Diagrammet kan indeholde emissionskilder, kildestrømme, prøveudtagningspunkter og måleudstyr. 

3 MW grænsen

Når en produktionsenhed er omfattet af kvoteloven (ifølge grænseværdierne fastsat i bilag I til Kvotedirektivet), skal alle stationære anlæg der afbrænder brændsel medtages i overvågningsplanen. Dette gælder også anlæg under 3 MW. Anlæg til eksempelvis rumopvarmning og nødgeneratorer skal således medtages. Ægte mobile anlæg som eksempelvis gaffeltrucks skal dog ikke medtages. 

Når det skal opgøres, om en produktionsenheds samlede, indfyrede kapacitet er over 20 MW, og dermed kvoteomfattet, skal anlæg under 3 MW ikke tælles med. 

Du kan læse mere i:

 

Kategorisering af produktionsenheder

Produktionsenheder kategoriseres ud fra emissionsniveau. Den samlede udledning af fossilt CO2 fra en produktionsenhed afgør, hvilke krav der stilles til usikkerhedsberegninger og dokumentation i overvågningsplanen. Kategoriseringen følger af artikel 19 stk. 2 i MR-forordningen, og er som følger:

  • Kategori A-lav (også kaldet anlæg med små emissionsmængder): De gennemsnitlige, verificerede emissioner af CO2 før den indeværende handelsperiode er mindre end 25.000 ton.
  • Kategori A: De gennemsnitlige, verificerede emissioner af CO2 før den indeværende handelsperiode svarer til eller er mindre end 50.000 ton.
  • Kategori B: De gennemsnitlige, verificerede emissioner af CO2 før den indeværende handelsperiode svarer til eller er mindre end 500.000 ton men større end 50.000 ton. 
  • Kategori C: De gennemsnitlige, verificerede emissioner af CO2 før den indeværende handelsperiode er større end 500.000 ton CO2

For ovenstående kategorisering gælder, at emissionerne er efter eventuel fratrækning af CO2 fra biomasse og overført CO2. 

 

Beregning eller måling

Driftslederen kan vælge mellem beregningsbaserede og målingsbaserede overvågningsmetoder. Dette følger af artikel 21 i MR-forordningen. Ved anvendelse af den målingsbaserede metode, måles koncentrationen af relevante drivhusgasser kontinuerligt i røggasstrømmen. Ved anvendelse af den beregningsbaserede metode måles kildestrømmen, og der anvendes beregningsfaktorer, som kan være standardværdier eller bestemt ved analyse. 

Hovedparten af de kvoteomfattede virksomheder i Danmark anvender beregningsmetoden.

En kombination af de to metoder kan benyttes, hvis Energistyrelsen på forhånd har godkendt dette. Om der kan anvendes beregningsbaserede metoder afhænger desuden af de metodetrin produktionsenheden skal leve op til. Overvågningsmetoden bedes beskrevet grundigt i overvågningsplanen. 

Hvis den beregningsbaserede metode anvendes, kan emissionen beregnes på to måder: Enten ved benyttelse af standardmetoden eller ved benyttelse af massebalancemetoden:

  • Standardmetoden for brændsel: Den forbrugte mængde ganges med den nedre brændværdi udtrykt i terajoule (TJ), emissionsfaktor udtrykt i ton CO2 per terajoule (udtrykt i t CO2/ TJ) og oxidationsfaktor. 
  • Alternativt kan Energistyrelsen give tilladelse til, at der anvendes en emissionsfaktor udtrykt i ton CO2 i forhold til mængde (t CO2/t eller t CO2/Nm3). Denne ganges med den forbrugte mængde og oxidationsfaktoren. 
  • Standardmetoden for procesemissioner medfører, at emissionsfaktor og omregningsfaktor ganges med én af følgende tre størrelser: materialeforbrug, produktionsmængde eller produktionsudbytte. 
  • Ved anvendelse af massebalancemetoden beregnes emissionen ved at gange mængden af materiale med kulstofindholdet ganget med 3.664 t CO2/t C, under anvendelse af bilag II i MR-forordningen. 

Driftslederen kan vælge mellem to måder at bestemme aktivitetsdata på. Enten kan processen som forårsager emissionen måles kontinuert, eller den kan bestemmes ud fra sammenlægning af separate leverancer, med hensyntagen til lagerforskydning. Dette fremgår af artikel 27 i MR-forordningen. 

Ved sammenlægning af separate leverancer, med hensyntagen til lagerforskydning, anvendes følgende formel (formel og betegnelser stammer fra Kommissionens vejledning nr. 4, men andre benævnelser er velkomne): 

Q = P – E + (Sbegin – Send), hvor

Q = mængde (quantity) af brændsel eller materiale

P = indkøbt (purchased) mængde af brændsel eller materiale

E = eksporteret (exported) mængde, overført eksempelvis til ikke kvoteomfattede aktiviteter

Sbegin = lager (stock) i begyndelsen af året

Send = lager (stock) i slutningen af året

Den indkøbte mængde opgøres typisk ud fra fakturaer. Lagerbeholdning opgøres eksempelvis ved pejling af væskestand. Særligt for gasflasker accepterer vi, at beholdere der er taget i brug, medregnes som tomme ved opgørelsen. Det er nødvendigt at have en velbeskrevet procedure for lageropgørelse, så udeladelser og dobbeltregistreringer undgås. 

Den målebaserede metode er ikke beskrevet her på siden. Hvis du ønsker oplysninger om denne, er du meget velkommen til at kontakte os. 

EDO eller Excel

EDO (EnergiDataOnline) er Energistyrelsens elektroniske system til indberetning og sagsbehandling. Systemet kan bruges af langt de fleste af vores kunder. Produktionsenheder der anvender måling som overvågningsmetode kan ikke anvende EDO. Hvis man anvender måling af fossil CO2 i røggassen skal man derfor anvende EU-kommissionens regneark i stedet. I EDO vil der af hensyn til registrering af disse produktionsenheders data, blive oprettet en pseudo-overvågningsplan, som ikke er gældende. 

EDO giver et godt overblik. Anvendelse af vores online system giver blandt andre følgende fordele:

  • Det er nemt at ændre i overvågningsplanen
  • Kildestrømme vises i udledningsrapporten, så der skal bare sættes tal ind
  • Der er mulighed for, at se tidligere års rapporter
  • Det er nemt at rette stamdata
  • Der kan gives fuldmagt, så andre kan foretage rapportering

Besøg Energistyrelsens Onlinesystem (EDO). 

Alternativt kan anvendes EU-kommissionens regneark (dansk version). 

Kildestrømme

Kildestrømme er kilderne til udledning af drivhusgasser. Opgørelsen af udledningen, og nøjagtigheden af denne opgørelse, er det primære fokus i overvågningsplanen. MR-forordningen definerer en kildestrøm således:

Kildestrøm: Én af følgende:

  • en bestemt type brændsel, råmateriale eller produkt, som medfører en emission af relevante drivhusgasser fra én eller flere emissionskilder som følge af forbruget eller fremstillingen heraf
  • en bestemt type brændsel, råmateriale eller produkt, som indeholder kulstof og er omfattet af beregningen af drivhusgasemissioner ved hjælp af massebalancemetoden.

Kildestrømme klassificeres efter udledningens størrelse. Klassificeringen bestemmer kvaliteten af de målinger, der bruges til at bestemme størrelsen af udledningen. Der gælder følgende opdelinger:

  • Ubetydelige kildestrømme: Udgør tilsammen en udledning af fossilt CO2 mindre end 1.000 ton eller 2 % af den samlede udledning – dog højst 20.000 ton. 
  • Mindre kildestrømme: Udgør tilsammen en udledning af fossilt CO2 mindre end 5.000 ton eller 10 % af den samlede udledning – dog højst 100.000 ton.
  • Større kildestrømme: Alle kildestrømme, der ikke klassificeres som enten ubetydelige eller mindre, er større kildestrømme.

Det er den højeste absolutte værdi der afgør, om der anvendes 1.000/5.000 ton eller procentgrænserne i klassificeringen ovenfor. 

Beregningsfaktorer

Kildestrømmenes udledning inddrager en række beregningsfaktorer. Hvordan de fastslås, og hvilke krav der stilles til kvaliteten af disse beregningsfaktorer, afhænger af klassificeringen af kildestrømme og produktionsenheden. Der anvendes følgende beregningsfaktorer (defineret i MR-forordningen):

  • Nedre brændværdi: Den specifikke mængde energi, der frigives som varme, når et brændsel eller materiale forbrændes fuldstændig med ilt under standardbetingelser med undtagelse af varmen fra fordampning af eventuelle vanddampe.
  • Emissionsfaktor: Den gennemsnitlige emission af en drivhusgas i forhold til aktivitetsdata for en kildestrøm, hvor der antages en fuldstændig oxidation i forbindelse med forbrændingen og en komplet omdannelse i forbindelse med alle andre kemiske reaktioner.
    • Foreløbig emissionsfaktor: Antaget samlet emissionsfaktor for en brændselsblanding eller materialeblanding baseret på det samlede kulstofindhold bestående af biomassefraktionen og fossilfraktionen, før det ganges med den fossile fraktion for at få emissionsfaktoren.
  • Oxidationsfaktor: Forholdet mellem oxideret kulstof og CO2 som følge af forbrænding og det samlede kulstofindhold i brændslet udtrykt som en brøk, hvor CO udledt i atmosfæren anses for den molære ækvivalensmængde af CO2.
  • Omregningsfaktor: Forholdet mellem kulstof udledt som CO2 og det samlede kulstofindhold i kildestrømmen, før emissionsprocessen finder sted, udtrykt som en brøk, hvor kulmonoxid (CO) udledt i atmosfæren betragtes som den molære ækvivalensmængde af CO2.
  • Biomassefraktion: Forholdet mellem kulstof fra biomasse og det samlede kulstofindhold i et brændsel eller materiale, udtrykt som en brøk.
  • Beregningsfaktorerne fastsættes ved analyse eller der anvendes standardfaktorer – afhængigt af metodetrin.

Standardfaktorer kan læses i MR-forordningen, suppleret af Energistyrelsens årlige udgivelse

Virksomheder, der er omfattet af CO2-kvoteordningen, skal indhente en godkendelse fra Energistyrelsen til anvendelse af online gaskromatografer til bestemmelse af naturgassens brændværdi og CO2-emissionsfaktor. Energinet står for driften af naturgas i Danmark. For at de enkelte CO2-kvoteomfattende virksomheder, der anvender naturgas, ikke selv skal investere i gaskromatograf, foretage bestemmelse af beregningsfaktorer og indhente godkendelse hos Energistyrelsen, betragter Energistyrelsen Energinet som driftsleder. Læs Energistyrelsens godkendelse af Energinets fastlæggelse af brændværdi og CO2-emissionsfaktor for naturgas

Ved fastsættelse af beregningsfaktorer ved analyse henvises til artikel 32 til 35 i MR-forordningen samt vejledning 5 (kun på engelsk). 

Måleinstrumenter

Måleinstrumenterne er nøglen til korrekt rapportering af CO2-emissionerne. Måleinstrumenterne er som udgangspunkt kontrolleret af driftsleder, som dokumenterer, at de lever op til de påkrævede metodetrin. Hvis et mindst lige så højt metodetrin kan opnås ved at bruge målesystemer uden for driftsleders kontrol, så anvendes disse. Det gælder også hvis måleinstrumenter uden for driftsleders kontrol giver mere pålidelige resultater eller færre kontrolrisici. 

Du kan læse mere om måleinstrumenter i artikel 28 om målesystemer under driftsleders kontrol og artikel 29 om måleinstrumenter uden for driftsleders kontrol i MR-forordningen

Metodetrin

Kravene til kvaliteten af de data der anvendes til at fastslå udledningen er opdelt i metodetrin. Hvilket metodetrin der skal anvendes til hvilket formål afhænger af en række forhold. 

Ifølge artikel 26 i MR-forordningen, skal A-anlæg som minimum anvende de metodetrin, som er opført i bilag V til samme forordning. B-anlæg og C-anlæg skal som udgangspunkt anvende det højeste metodetrin opført i bilag II til MR-forordningen. 

Energistyrelsen kan give tilladelse til, at der anvendes lavere metodetrin, hvis driftsleder kan dokumentere, at minimumskravene medfører urimelige omkostninger eller ikke er teknisk muligt. C-anlæg kan på den baggrund anvende to metodetrin lavere, og B-anlæg kan anvende ét metodetrin lavere. Dog minimum metodetrin 1. 

Ydereligere dispensation kan gives i op til tre år. 

For mindre kildestrømme anvendes højest mulige metodetrin, der er teknisk muligt. Dog minimum metodetrin et. For ubetydelige kildestrømme må der anvendes konservative skøn for både beregningsfaktorer og aktivitetsdata – ”med mindre et defineret metodetrin kan opnås uden yderligere tiltag.”

Usikkerhedsvurderinger

Metodetrinene stiller krav til grænser for usikkerhed for aktivitetsdata. For hver kildestrøm skal usikkerheden derfor vurderes. Denne vurdering bruges til at dokumentere, at det påkrævede metodetrin overholdes. 

Vær opmærksom på følgende:

  • Produktionsenheder med lave emissioner behøver ikke medtage lagre i usikkerhedsberegningen. 
  • Usikkerheden på bestemmelse af lagre må udelades, hvis lagerkapaciteten er højst 5 % af det årlige forbrug. 

Formler til at fastslå usikkerheden ved aktivitetsdata kan blandt andet findes i vejledning 4 (kun på engelsk). Især bilagene til vejledning 4 har gode eksempler på udregninger.

Urimelige omkostninger og højeste metodetrin

En tilbagevendende sætning i MR-forordningen er anvendelsen af et givent metodetrin, med mindre det ”ikke er teknisk muligt eller medfører urimelige omkostninger.” 

Energistyrelsen vurderer, om en specifik overvågningsmetode, er teknisk gennemførlig. Dette sker på baggrund af artikel 17 i MR-forordningen. Vurderingen sker med hensyntagen til driftslederens begrundelse. Det er især tilgængeligheden af ”de påkrævede teknikker og den nødvendige teknologi” der lægges vægt på. 

Energistyrelsen vurderer ligeledes, om en specifik overvågningsmetode medfører urimelige omkostninger. Dette sker på baggrund af artikel 18 i MR-forordningen. Denne fortæller grundlæggende, at der er tale om urimelige omkostninger, når ”de skønnede omkostninger overstiger fordelene.” En uddybning af dette findes i artiklen. Artiklen fortæller desuden, at omkostninger ikke anses for urimelige, hvis de samlet løber op i højst 2000 Euro per rapporteringsperiode – dog 500 Euro for anlæg med små emissionsmængder. 

Kommissionen har udgivet et regneark til beregning af urimelige omkostninger. (Regnearket findes kun på engelsk.)

 

Procedurer – Styring, kontrol og datahåndtering

Skriftlige procedurer skal imødekomme identificerede risici og sikre datakvaliteten. En gennemarbejdet risikoanalyse er derfor en forudsætning for gode procedurer. En risikovurdering vurderer sandsynlighed for og konsekvenser af forskellige hændelser. Disse kan eksempelvis være svigtende målerudstyr, virusangreb på computeren og personalemæssige ændringer. De skriftlige procedurer og risikovurdering behandles i artiklerne 57 til 66 i MR-Forordningen. I Energistyrelsens online system EDO beskrives procedurerne i punkterne 5(a) til 5(o). Procedurerne skal ikke skrives ind i overvågningsplanen, men der skal refereres til den konkrete procedure og der skal laves en kort beskrivelse af hovedpunkterne i den. Beskrivelsen bør holdes overordnet, så overvågningsplanen ikke skal ændres, hvis en procedure ændres. Det skal desuden fremgå, hvem der er ansvarlig for at proceduren overholdes. 

Risikovurderingen danner grundlag for procedurerne. Ifølge artikel 12 stk. 1 litra a) i MR-Forordningen skal ”resultaterne af en risikovurdering, der godtgør, at de foreslåede kontrolaktiviteter og procedurer til kontrolaktiviteter står i rimeligt forhold til de iboende risici og identificerede kontrolrisici” indsendes som et supplerende dokument til overvågningsplanen. Dog er produktionsenheder med små emissioner fritaget for kravet om at indsende risikovurdering ifølge artikel 47 stk. 3 i MR-Forordningen. Kommissionens vejledning 6a giver vejledning til og eksempler på risikovurderinger. I forlængelse af denne vejledning er der også udarbejdet regnearket Tool for operator risk assessment, der kan bruges til risikovurdering. I EDO kan risikovurderingen uploades under punkt 5(k). 

Artiklerne beskrives kortfattet herunder, og du kan læse, hvordan de hænger sammen med punkterne i overvågningsplanen i EDO. 

Artikel 57 (5(c) i EDO): Datastrømsaktiviteter. De enkelte trin i opgørelsen af udledningen af drivhusgasser beskrives. Det gælder identifikation af primærkilder, beregningsmetoder og formler der anvendes til, at fastslå udledningen.

Artikel 58 (5(d) i EDO): Kontrolsystem. Denne artikel fastslår, at der skal være et effektivt kontrolsystem, der blandt andet kan identificere ændringer i risici.

Artikel 59 (5(e) i EDO): Kvalitetssikring. Denne procedure skal sikre, at måleudstyr ”kalibreres, justeres og kontrolleres regelmæssigt”. 

Artikel 60 (5(f) i EDO): Kvalitetssikring af it-systemet, som ”skal omfatte adgangskontrol, kontrol af sikkerhedskopiering, gendannelse, kontinuitetsplanlægning og systemsikkerhed.”

Artikel 61 (5(a) i EDO): Adskillelse af opgaver. I denne procedure beskrives hvordan det sikres at personalet har de rigtige kompetencer og at relevante data bekræftes af mindst én person, som ikke har været involveret i indsamling af data. 

Artikel 62 (5(g) i EDO): Interne evalueringer og validering af data. De indsamlede data skal vurderes i forhold til en række kendte størrelser, så det sikres, at tallene er realistiske. Data skal først og fremmest sammenlignes med tidligere år, og beregningsfaktorer fastslået ved analyse skal sammenlignes med standardværdier. 

Artikel 63 og 65 (5(h) i EDO): Disse artikler omhandler korrektion af data og tab af data. Især i forbindelse med tab af data, er det vigtigt, at have procedurer på plads. Hvis en måler er gået i stykker, og man opdager det efter flere uger, skal man skabe surrogat-data til erstatning for de tabte data. Et sådan tilfælde skal man have forudset, og man skal have procedurer på plads. Hvis en måler eksempelvis er kalibreret forkert, vil man formentlig kunne nøjes med en korrektion af de eksisterende data. Igen er det en fordel, at have procedurer på plads på forhånd. Til hjælp til håndtering af korrektioner og datatab kan hentes inspiration i vejledning i konservative skøn

Artikel 64 (5(i) i EDO): Outsourcede processer. I det omfang en produktionsenhed outsourcer datastrøms- eller kontrolaktiviteter skal proceduren sikre, at kvaliteten holdes på samme niveau, og at der reageres på de identificerede risici. 

Artikel 66 (5(j) i EDO): Registreringer og dokumentation. Der skal etableres en procedure, der kan sikre, at alle relevante data gemmes i minimum 10 år. 

Du kan finde yderligere informationer her:

EU-kommissionen har udgivet et eksempel på en reference til en procedure (på engelsk).

Energistyrelsen har udviklet en Vejledning om udfyldelse af procedurer.

Energistyrelsen har desuden udviklet en række eksempler på procedurer, som kan bruges som inspiration. 

Information om biomasse

Denne vejledning omhandler udelukkende regler for stationære produktionsenheder (det vil sige ikke luftfart). Følgende figur giver et overblik over de forskellige kategorier af biomasse, for hvilke der gælder forskellige regler i større eller mindre grad:  

Overordnet skal man være opmærksom på, at anlæg der udelukkende anvender biomasse ikke tæller med i udregningen af, om en produktionsenhed er over grænsen på 20 MW i indfyret effekt, og dermed omfattet af kvoteordningen. Omvendt så gælder det, at hvis en produktionsenhed er omfattet af ordningen, så skal alle brændsler overvåges, inklusiv dem som stammer fra biomasse. Dette ses af kvotedirektivets bilag I, stk. 3, og 5.

Generelt om biomasse

CO2-emissionen fra biomasse sættes til nul. Dette fremgår af MR-forordningens artikel 38, stk. 2. For at kunne sætte udledningen til nul, skal driftsleder kunne dokumentere, at biomassen lever op til definitionen i artikel 3, nr. 20. For flydende biobrændsler (eksempelvis rapsolie) gælder dog yderligere krav, som omtales senere.

Biomasse er i artikel 3, nr. 20) i MR-forordningen defineret som:

Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug (her­under vegetabilske og animalske stoffer), skovbrug og tilknyttede industrier, herunder fiskeri og akvakultur, samt den bionedbrydelige del af industriaffald og kommunalt affald, der omfatter flydende biobrændsler og biobrændstoffer.

 

Afbrænding af biomasse udleder CO2 lige såvel som afbrændingen af fossilt brændsel. At udledningen ifølge MR-forordningen kan sættes til nul betragtes som en støtteordning, jævnfør VE-direktivets artikel 2, litra k, (direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder). Det fremgår derfor også af MR-forordningens præambel 2, at definitionerne af biomasse og flydende biobrændsler skal være i overensstemmelse med VE-direktivets definitioner.

Flydende biobrændsler

CO2-emissionen fra flydende biobrændsler kan kun sættes til nul, hvis det kan dokumenteres, at definitionen af biomasse samt bæredygtighedskriterierne er overholdt. Kravet om bæredygtighed følger af artikel 17 i VE-direktivet, og selve kriterierne oplistes i stk. 2, til 6, i samme artikel.

I det omfang overholdelse ikke kan dokumenteres, skal brændslet rapporteres som ikke-bæredygtig flydende biobrændsel, og der skal returneres kvoter for den tilsvarende CO2-udledning.

Flydende biobrændsler er i artikel 3, nr. 21) i MR-forordningen defineret som:

Flydende brændstof til energifor­mål, bortset fra transport, herunder elektricitet og opvarm­ning og køling, fremstillet på grundlag af biomasse.

 

Energistyrelsen anbefaler derfor, at der oprettes to kildestrømme, hvis man anvender flydende biobrændsler, eksempelvis rapsolie: En kildestrøm for bæredygtig rapsolie, og en kildestrøm for ikke-bæredygtig rapsolie. Således undgår man, at overvågningsplanen skal opdateres med en ny kildestrøm, hvis bæredygtighed ikke kan dokumenteres.

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskravene kontrolleres af verifikator i forbindelse med den årlige verifikation. Energistyrelsens håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed indeholder uddybende vejledning om dokumentation af bæredygtighed. Bemærk at håndbogen hovedsageligt omtaler biobrændstoffer (til transport), men da der gælder de samme regler for flydende biobrændsler, gælder den samme vejledning. 

Biogas

Biogas består primært af CO2 og metan fra biomasse. Denne biogas kan anvendes direkte som brændsel, og angives som biogas i overvågningsplanen. CO2-udledningen fra biogas sættes til nul, hvis det kan dokumenteres, at den overholder definitionen af biomasse.

Bionaturgas følger andre regler, som er beskrevet under selvstændigt punkt på siden.

Blandede brændsler – bortset fra bionaturgas

Mange biomassekildestrømme er blandinger af biomasse og ikke-biomasse. I så fald skal der opgøres en biomassefraktion i overensstemmelse med artikel 38 og 39 i MR-forordningen. Biomassefraktionen er en beregningsfaktor, som følger det normale system for beregningsfaktorer. Det vil sige, at for mindre og større kildestrømme for produktionsenheder i kategori B og C, skal fraktionen bestemmes ved analyse efter relevant standard (med mindre dette fører til urimelige omkostninger eller ikke er teknisk muligt).

Hvis biomassefraktionen udgør mindst 97 % af brændslet, eller hvis kildestrømmen i øvrigt kan kategoriseres som ubetydelig, kan Energistyrelsen tillade, at fraktionen bestemmes ved ”ikke-metodetrindelte metoder”. Dette vil i praksis sige, at driftsleder fremlægger en estimeringsmetode, som sikrer, at der ikke sker underrapportering af fossilfraktionen. Denne estimeringsmetode kan eksempelvis være baseret på fremstillingsprocesser eller kendskab til den faktiske sammensætning. Energistyrelsen skal godkende metoden, før den må anvendes, og kan kræve dokumentation for metodens korrekthed.

Du kan finde yderligere informationer her:

 

Information om bionaturgas

Bionaturgas er opgraderet biogas, der er tilført naturgasnettet. Opgraderingen består i, at gassen renses og CO2 fjernes, så kvaliteten af biogassen svarer til kvaliteten af naturgassen.

I Danmark udsteder Energinet bionaturgascertifikater til biogasanlægsejerne. Bionaturgascertifikatet dokumenterer at der er tilført opgraderet biogas til naturgasnettet svarende til en energimængde på 1 MWh. Når bionaturgas sælges til en driftsleder, skal leverandøren dokumentere at et tilsvarende antal bionaturgascertifikater er annulleret i Energinets register. Driftsleder kan herefter bruge denne annullering som dokumentation for, at der er afbrændt en tilsvarende mængde bionaturgas i stedet for almindelig naturgas.

Bionaturgascertifikater og bionaturgas følges ikke nødvendigvis ad i fysisk forstand. Det vil sige, at der ikke er nogen garanti for, at molekylerne fra den tilførte bionaturgas afbrændes der, hvor bionaturgascertifikatet anvendes. For netop at undgå dobbelttælling på den baggrund, fastslår artikel 39, stk. 3, i MR-forordningen, at der ikke må anvendes analyse til bestemmelse af indholdet af bionaturgas på et naturgasnet, når der på samme net anvendes oprindelsesgarantier (bionaturgascertifikater).

Bestemmelse om anvendelse af oprindelsesgarantier for bionaturgas i artikel 39, stk. 3 i MR-forordningen:

Uanset stk. 1 og 2 samt artikel 30 må  driftslederen, hvis der i overensstemmelse med artikel 2, litra j) og artikel 15 i [VE-direktivet] er etableret en oprindelsesgaranti for biogasser, som indsprøjtes i og efterfølgende fjernes fra et gasnet, ikke anvende analyser til bestemmelse af biomassefraktionen.

 

Et bionaturgascertifikat svarer til et energiindhold på 1MWh, hvilket er lig 3,6 GJ (bionaturgascertifikatet er opgjort i øvre brændværdi, hvor der i kvoteordningen anvendes nedre brændværdi). Et bionaturgascertifikat kan omregnes direkte til afregningskubikmeter ved anvendelse af gasafgiftslovens § 1, stk. 5. Heri er fastsat en faktor på 12,157 kWhøvre/ m3afr. (m3afr. betyder her afregningskubikmeter). Ved anvendelse af denne faktor svarer et bionaturgascertifikat afrundet til 82,257 m3afr

Udenlandske certifikater

Udenlandske bionaturgascertifikater, oprindelsesgarantier for naturgas og lignende certifikater kan ikke anvendes direkte i kvoteordningen i Danmark. Energistyrelsen anerkender udelukkende dokumentation fra Energinet som bevis for, hvad der ”indsprøjtes i og efterfølgende fjernes fra” det danske naturgasnet, jf. MR-forordningens artikel 39, stk. 3. En forudsætning for i hvilket omfang udenlandske certifikater mv. kan bruges som dokumentation for hvad der er tilført eller udtaget fra det danske naturgasnet, herunder i hvilket omfang annullering af bestemte udenlandske certifikater kan berettige til udstedelse af danske bionaturgascertifikater, beror sig på en forudgående anerkendelse fra Energinet.

Særlig instruks til driftsleder

Ved anvendelse af bionaturgas i kvoteordningen, opretter driftsleder kildestrømmen Bionaturgas i overvågningsplanen. Bionaturgassen har en emissionsfaktor på nul og en nedre brændværdi på 0,0396 GJ/m3afr..

Den annullerede mængde bionaturgascertifikater divideres med 0,012157 MWhøvre/ m3afr. Herved fås den forbrugte mængde bionaturgas (i afregningskubikmeter), som skal rapporteres som bionaturgas. Den forbrugte mængde naturgas ifølge faktura fratrækkes den udregnede mængde bionaturgas. Den resterende mængde naturgas rapporteres som naturgas.

For at der kan anvendes bionaturgascertifikater, skal der anvendes naturgas. Der kan ikke anvendes mere bionaturgas, end der er modtaget naturgas.

Omregningen fra bionaturgascertifikater til afregningskubikmeter foretages således:

Driftsleder skal indsætte følgende beregningsmetode i overvågningsplanens punkt 3a:

For at kunne anvende bionaturgascertifikater under kvoteordningen, skal de være annullerede i Energinets Register for bionaturgascertifikater med følgende særlige krav:

For at undgå dobbelttælling skal det fremgå af annulleringsbeskeden (cancellation statement), at bionaturgassen er leveret til produktionsenhedens adresse og ikke blot til virksomheden. Det er driftsleders ansvar at aftale dette med gasleverandør.

For at sikre at bionaturgassen har været til rådighed i gassystemet i det relevante rapporteringsår, skal det fremgå af annulleringsbeskeden, at gassen er produceret i det relevante rapporteringsår (ses som ”Production period”).

Verifikator kontrollerer ved den årlige verifikation at annulleringsbeskeden er udstedt til den relevante produktionsenhed og gassen er produceret i det relevante rapporteringsår.

Antallet af annullerede certifikater divideres med 0,012157 MWh(øvre)/afregningskubikmeter Dermed fås antal afregningskubikmeter bionaturgas. Mængden fratrækkes det årlige naturgasforbrug og rapporteres i stedet som bionaturgas. Der anvendes en nedre brændværdi på 0,0396 GJ/afregningskubikmeter og en emissionsfaktor på nul.

Energistyrelsen kan udgive en anden udregningsmetode på sin hjemmeside, som i så fald træder i stedet for nærværende udregningsmetode.

 

Særlig instruks til verifikator

Verifikator kontrollerer, at der er annulleret bionaturgascertifikater for bionaturgassen. Når et bionaturgascertifikat sælges til en slutbruger, annulleres det i Energinets register. Energinets system udsteder en kvittering for annulleringen. Denne kvittering anvendes som dokumentation. Det skal fremgå af kvitteringen, at gassen er anvendt på produktionsenhedens adresse og produceret i det relevante rapporteringsår. Hvis det ikke fremgår af kvitteringen, eller hvis kvitteringen ikke forefindes, skal Energistyrelsen kontaktes med henblik på afklaring. 

Du kan finde yderligere informationer her:

 

Overdragelse og andre ændringer omkring virksomheden

Ændringer i virksomhedens navn og adresse overføres fra CVR-registret.  

Ændringer vedrørende kontaktpersoner, tilknyttede virksomheder/konsulenter og valgt verifikator rettes under stamdata i EDO. Bemærk venligst, at der er to sæt stamdata: Stamdata for virksomheden og stamdata for produktionsenheden. 

Ændringer vedrørende ejerskab medfører en overdragelse af udledningstilladelsen. Udledningstilladelsen for en produktionsenhed følger virksomheden (den juridiske person). Hvis en virksomhed eller en produktionsenhed skifter ejerskab skal der derfor foretages en overdragelse af udledningstilladelsen. 

Overdragelsen af udledningstilladelsen foretages af Energistyrelsen. For at vi kan lave overdragelsen skal vi bruge følgende dokumentation fra driftslederen:

  • Nye identifikationsoplysninger for virksomheden.
  • Eventuelle nye identifikationsoplysninger for produktionsenheden. 
  • Overdragelsesaftale eller anden dokumentation for overdragelse af virksomheden eller produktionsenheden. 

Energistyrelsen overfører overvågningsplanen i EDO. Overvågningsplanen skal dernæst gennemlæses af den nye ejer. Den nye ejer udfører eventuelle rettelser og signerer den nye overvågningsplan. Den nye overvågningsplan godkendes af Energistyrelsen, som sender en ny udledningstilladelse til den nye ejer. 

Al relevant dokumentation vedrørende overvågning af udledning skal overdrages til den nye ejer. 

Produktionsenheden har udarbejdet skriftlige procedurer om blandt andet styring, kontrol og datahåndtering. Overvågningsplanen indeholder klare referencer til disse procedurer. Disse skriftlige procedurer skal også overdrages til den nye ejer. 

Ændringer til overvågningsplanen – væsentlige og ikke væsentlige

Overvågningsplanen skal afspejle de faktiske forhold på produktionsenheden. Hvis forholdene ændrer sig, skal overvågningsplanen også ændres. Nogle gange er det primært en formalitet – andre gange ændres overvågningsmetoden helt eller delvist. Ændringer af overvågningsplanen kan også skyldes, at der er opstået muligheder for, at forbedre overvågningsmetoden. Det kan være driftsleder selv, verifikator eller Energistyrelsen, der har anbefalet en ændring af overvågningsmetoden. Fælles for alle tilfælde er, at ændringerne skal registreres. Hvor og hvornår følger af overvejelserne nedenfor. 

Væsentlige ændringer, skal rapporteres til Energistyrelsen, uden unødig forsinkelse. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en ændring er væsentlig eller ej, så skal du antage, at den er væsentlig. 

En ændring er kun ikke-væsentlig, hvis Energistyrelsen har givet sin accept af det. 

Ikke-væsentlige ændringer kan samles sammen, og rettes én gang om året, senest 31. december, men meget gerne før. 

Følgende ændringer er som hovedregel altid væsentlige: Installation af nye anlæg eller skrotning af gamle, indførelse af nye kildestrømme, ændringer i kategoriseringen af kildestrømme (ubetydelige, mindre og større) eller anlæg (A-lav, A, B eller C), ændringer i overvågningsmetode, metodetrin, brugen af standardfaktorer, skift mellem beregningsbaseret og målebaseret metode, samt ændringer i procedurer for prøveudtagning, analyse og kalibrering, der direkte påvirker emissionsdataenes nøjagtighed. 

Ændringer der udelukkende påvirker procedurer og lignende skal kun indberettes, hvis det ændrer beskrivelsen af proceduren i overvågningsplanen. 

Væsentlige ændringer skal som beskrevet indberettes uden unødig forsinkelse. I tilfælde af planlagte ændringer, skal de således indberettes inden de gennemføres. Akutte ændringer kan gennemføres først, og indberettes efterfølgende, dog uden unødig forsinkelse. 

Driftsleder må ifølge artikel 16 i MR-forordningen bruge den reviderede overvågningsplan allerede inden den er godkendt af Energistyrelsen, hvis det ”med rimelighed kan antages, at de foreslåede ændringer ikke er betydelige, eller hvis overvågningen i henhold til den oprindelige overvågningsplan ville føre til ufuldstændige emissionsdata.” I tvivlstilfælde bruges både den nye og den gamle overvågningsplan på samme tid. 

Du kan læse mere om ændringer i: 

  • Artikel 14 om ændringer af overvågningsplanen, artikel 15 om godkendelse af ændringer i overvågningsplanen samt artikel 16 om gennemførelse og registrering af ændringer i MR-forordningen
  • EU-Kommissionens Vejledning 1 fra side 53 (findes kun på engelsk)

Kontakt

Rikke Brynaa Lintrup
Specialkonsulent (+45) 3392 7530
Thomas Wilhelm Fonfara
Fuldmægtig (+45) 3392 6723
Cecilie Sørensen
Fuldmægtig (+45) 3395 4265