Thor havvindmøllepark

Projektprocessen for Thor Havvindmøllepark 

Med afgørelsen af udbuddet for Thor Havvindmøllepark, hvor Thor Wind Farm I/S (RWE) vandt udbuddet, er processen overgået fra en plan til et projekt.

Energistyrelsen har den 9. november 2022 sendt afgrænsningsudtalelse til Thor Wind Farm I/S (RWE) vedr. Thor Havvindmøllepark

Energistyrelsen gennemførte i sommeren 2022 første offentlighedsfase (idéfasen) for Thor Havvindmøllepark. I denne høring fik offentligheden og berørte myndigheder mulighed for at indsende idéer og forslag til indholdet af den miljøkonsekvensrapport, som Thor Wind Farm I/S (RWE) skal udarbejde for Thor Havvindmøllepark. 

På baggrund af denne offentlige høring, myndighedernes erfaringer fra lignende projekter samt kravene i miljøvurderingslovens § 20 og bilag 7 offentliggøre Energistyrelsen hermed afgrænsningsudtalelse for Thor Havvindmøllepark.
Afgrænsningsudtalelsen og høringsnotatet fra idéfasen kan læse her:

Afgrænsningsudtalelse for Thor Havvindmøllepark

Bilag 1: Høringsnotat Thor Havvindmøllepark idéfasehøring

Afgræsningsudtalelsen, som samtidig er blevet fremsendt til Thor Wind Farm I/S (RWE), indeholder Energistyrelsens krav til miljøkonsekvensrapporten, herunder hvilke miljøvurderinger og undersøgelser der som udgangspunkt skal gennemføres for samlet at kunne vurdere projektets miljømæssige konsekvenser.

Den offentlige høring af miljøkonsekvensrapporten for Thor Havvindmøllepark forventes gennemført i efteråret 2023.

Energistyrelsen igangsætter idéfasehøring vedr. miljøkonsekvensrapport (VVM) for Thor Havvindmøllepark

Energistyrelsen igangsætter en fire ugers idéfasehøring fra d. 3. maj til d. 1. juli 2022 vedrørende den forestående proces for afgrænsning af miljøkonsekvensrapporten (VVM) for havdelen af Thor Havvindmøllepark. I denne høring gives borgere, organisationer, myndigheder samt andre, der kan blive berørt af projektet en mulighed for at komme med forslag til, hvad der skal indgå i miljøkonsekvensrapporten for projektet. Høringsmaterialet kan læses her:

Idéoplæg
Høringsbrev

Ideer og forslag sendes til Energistyrelsen

Energistyrelsen opfordrer offentligheden og berørte myndigheder til at indsende idéer og forslag til indholdet af miljøkonsekvensrapporten, som koncessionshaver Thor Wind Farm I/S (RWE) skal udarbejde. Høringssvar skal sendes til Energistyrelsen senest den 1. juli 2022 per mail til: thor@ens.dk eller med almindelig post til: Energistyrelsen, Carsten Niebuhrs Gade 43, 1577 København V.

Alle høringssvar skal være mærket med ”Høringssvar til Thor Havmøllepark, journalnummer: 2022 – 7319”.

Borgermøde mandag d. 20. juni 2022

Energistyrelsen og koncessionshaver Thor Wind Farm I/S (RWE) afholder borgermøde vedrørende idéhøringen mandag d. 20. juni 2022 kl. 18.30-20.30 på Mindbo Centret i Thorsminde. Ankomst fra 18.00-18.30.

Den videre proces

Energistyrelsen vil under hensynstagen til de indkomne høringsvar udarbejde et afgrænsningsnotat, som vil diktere kravene for det nærmere indhold af miljøkonsekvensrapporten. Når koncessionshaver har udarbejdet en miljøkonsekvensrapport for projektet, vil Energistyrelsen sende rapporten i en otte ugers offentlig høring (2. offentlighedsfase). Energistyrelsen vil først tage endeligt stilling til, om der kan gives etableringstilladelse til projektet (jf. VE-lovens § 25), når der har været gennemført en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for det konkrete projekt.

Energistyrelsen udsteder forundersøgelsestilladelse til Thor Havvindmøllepark

Energistyrelsen har d. 10. maj 2022 udstedt forundersøgelsestilladelse til Thor Wind Farm I/S, ejet af RWE AG. Tilladelsen er udstedt efter ansøgning fra projektudvikleren RWE samt gennemført myndighedshøring. 

Forundersøgelsestilladelsen til Thor Havvindmøllepark
Bilag til tilladelsen

Forundersøgelserne er projektudviklerens redskab til at indsamle data og gennemføre analyser, som supplement til de af Energinet allerede gennemførte forundersøgelser. Formålet er at teknisk kvalificere det konkrete projekt, således at projektets tekniske design, herunder møllefundamentsdesign og kabeldesign, kan udføres. I denne tilladelse består forundersøgelserne af geoteknisk prøvetagning, herunder CPT, vibrocore-boring, varmeledningsevne, kerneboring samt P-S logning.

Der kan klages over Energistyrelsens forundersøgelsestilladelse. Klager kan i henhold til § 66 i VE-loven af klageberettigede indbringes for Energiklagenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg. Klagen skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter at nærværende tilladelse er meddelt.

Den videre proces for projektet

Forundersøgelsestilladelsen giver ikke Thor Wind Farm I/S (RWE), ret til at opføre havvindmølleparken, men det giver projektudvikleren ret til at foretage forundersøgelser i projektområdet.

 

RWE AG vinder udbuddet af Thor Havvindmøllepark 

Thor Wind Farm I/S (RWE) har d. 1. december 2021 vundet udbuddet af Thor Havvindmøllepark. Det er første gang, der gennemføres et udbud af havvind i Danmark uden støtte. Vinderen forventes inden for få år at betale 2,8 mia. kr. til staten, i takt med, at der produceres strøm.

Læs pressemeddelelsen, hvor koncessionsvinderen RWE AG blev offentliggjort

Planprocessen for Thor Havvindmøllepark

Med Energiaftale 2018 besluttede samtlige Folketingets partier at opføre tre nye havvindmølleparker i Danmark frem mod 2030. Den 28. februar 2019 besluttede energiforligskredsen, at den første af de tre parker skal ligge i Nordsøen ud for Nissum Fjord min. 20 kilometer ude på havet. Den nye park skal hedde Thor efter Thorsminde, som er nærmeste landkending. Havmølleparken bliver på minimum 800 MW og maksimalt 1000 MW.

Klik her for at følge udviklingen i Thor havmølleparken

Klik her for at følge miljøvurderingsprocessen (SMV og land VVM) for Thor Havmøllepark

Klik her for at læse tekniske delrapporter for forundersøgelser og miljøundersøgelser

Læs pressemeddelelse af 28. februar 2019

Forundersøgelsestilladelse til forundersøgelser for Thor havmøllepark

Energistyrelsen har d. 27. juni 2019 meddelt forundersøgelsestilladelse vedrørende Thor havmøllepark til Energinet. Tilladelsen er gældende til 1. april 2021. Energistyrelsen har samtidig afgjort, at forundersøgelserne ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er omfattet af krav om miljøvurdering (ikke VVM-pligt). Selve hovedprojektet er derimod omfattet af krav om miljøvurdering, og der vil således blive gennemført miljøundersøgelser af selve projektet i den kommende tid, herunder høringer af borgere og interessenter. Forundersøgelsestilladelsen i sig selv giver ikke ret til at opføre havvindmøller, og der er med forundersøgelsestilladelsen ikke taget stilling til, hvorvidt der kan opstilles møller på den givne lokalitet.

Læs forundersøgelsestilladelsen

Kontakt

Signe Olesen
Fuldmægtig (+45) 3392 6754