Energistyrelsen udsteder udledningstilladelse til kvoteomfattede virksomheder. Hvis din virksomhed er blevet omfattet af kvoteloven, skal du derfor søge om en udledningstilladelse. Tilladelsen giver virksomheden tilladelse til at udlede CO2 fra produktionsenheden.
For at ansøge om udledningstilladelse, skal der ske følgende:
- Virksomheden udfylder et ansøgningsskema som indsendes til Co2-Kvoteservice@ens.dk.
- Energistyrelsen behandler ansøgningen og opretter virksomheden i Energistyrelsens elektroniske indberetningssystem EDO (EnergiDataOnline).
- Virksomheden udfylder en overvågningsplan i EDO. Hvad den skal indeholde, kan du læse mere om på siden Overvågningsplan og udledningstilladelse.
- Energistyrelsen godkender den udfyldte overvågningsplan, når den er i overensstemmelse med MR-forordningen, og udsteder en udledningstilladelse.
Hvilke aktiviteter der er omfattet af kvoteloven, fremgår af bilag I til Kvotedirektivet.
Når din virksomhed bliver omfattet af kvoteloven, kan den søge om at få tildelt gratiskvoter. Du kan læse mere på siden tildeling af gratiskvoter og kreditlofter.
Du kan læse mere om ordningen på Energistyrelsens faktaside.
Kontakt
CO2 Kvoteservice
Mere om Stationære produktionsenheder