Tilladelse til drift af Lolland-Falster naturgasrørledningen

Tilladelse til drift af Lolland-Falster naturgasrørledningen

Energistyrelsen har den 3. juli 2024 meddelt tilladelse til drift af Lolland-Falster gasrørledningen i Storstrømmen og Guldborg Sund.

Energistyrelsen har den 3. juli 2024 meddelt en tilladelse til Energinet til idriftsættelse og drift af Lolland-Falster gasrørledningen på dansk søterritorium i Storstrømmen og en tilladelse til Evida til idriftsættelse og drift af rørledningen på dansk søterritorium i Guldborg Sund.

Figur: Energinet, Evida.

Klagevejledning og frist for klager 

Afgørelsen kan påklages skriftligt til Energiklagenævnet, Toldboden 2, 8800 Viborg inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentliggjort, jf. kontinentalsokkellovens § 6 a. 

Klageberettiget i henhold til kontinentalsokkellovens § 6 a, stk. 1, er enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen samt lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø. Det samme gælder for lokale og landsdækkende foreninger, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, hvis afgørelsen berører sådanne interesser. 

Kontaktinfo

Oplysninger om afgørelserne kan fås ved henvendelse til Energistyrelsen, Mads Kløve Hallstrøm, tlf. +45 3395 0837, e-mail: mklh@ens.dk 

Tilladelser

Tilladelse til Energinet – Storstrømmen 

Tilladelse til Evida – Guldborg Sund