Vaskemaskiner til husholdningsbrug

Ecodesignkrav

Der er indført energikrav for vaskemaskiner til husholdningsbrug, som kan tilsluttes elnettet - herunder maskiner som også kan drives med batterier. Vaskemaskiner uden centrifugeringsfunktion, kombinerede vaske-/tørremaskiner, og vaskemaskiner, der primært anvender anden energiforsyning end el, er ikke omfattet af kravene.

Reglerne betyder, at produkter der ikke opfylder kravene til energieffektivitet mv., ikke må markedsføres inden for EU.

Læs mere om krav til producenter, leverandører og leverandører.

Kravene indføres i fire trin fra den 1. december 2011 til den 1. december 2013. Der er krav til energieffektivitet, vaskeevne og maksimalt vandforbrug. Desuden er der krav om, at maskinens brugsanvisning skal indeholder oplysninger om bl.a. standbyforbrug og diverse programmer. Fra den 1. december 2013 skal maskinen have et 20 ºC-program.

De præcise krav er beskrevet i vejledning om krav til vaskemaskiner.

Ecodesignkrav for vaskemaskiner
Trin Krav om effektivitet og energiforbrug Krav til funktioner Informationskrav
1 1. december 2011 - -
2 - - 1. juni 2012
3 - - 1. december 2012
4 1. december 2013 1. december 2013 -

 


Energimærkning

Vaskemaskiner til husholdningsbrug skal energimærkes med skalaen A+++ til D. Energimærket indeholder oplysninger om vaskemaskinens energiklasse, årligt energiforbrug, årligt vandforbrug, antal kg tøj og støj. Hvis vaskemaskinen har opnået EU’s miljømærke Blomsten, kan det indsættes på energimærket.

Energimærket indeholder ikke længere oplysninger om vaskeevne, da der er indført krav om, at alle vaskemaskiner med en kapacitet over 3 kg skal have en vaskeevne svarende til et A.

Siden den 20. april 2012 har der også været informationskrav til tekniske salgsmaterialer og oplysninger i reklamer.

De præcise krav for energimærket fremgår af Forordning om energimærkning af vaskemaskiner.

Læs mere om Rapport fra IEA 4E annex om energieffektiviteten for nye husholdningsvaskemaskiner i 7 lande.

 

 

Jesper Ditlefsen
Specialkonsulent (+45) 4157 6329