Smartphones og tablets

Der er vedtaget ny regulering for ecodesign og energimærkning af smartphones og tablets.

Både ecodesign og energimærkning finder anvendelse fra 20. juni 2025.

Se regler for markedsføring af produkter og producentens og importørens ansvar

Energimærkning – forordning 2023/1669

Nye Energimærkekrav er vedtaget for smartphones og tablets

Europa-Kommissionen har den 16. juni 2023 vedtaget en produktforordning om energimærkning af smartphones og tablets. Mærkningen giver forbrugere mulighed for i en købssituation at træffe et informeret valg i forhold til smartphones og tablets resource- og energieffektivitet, såsom holdbarheden af batteriet og hvor reparerbart produktet er.

De nye krav favner bredere og vil for fremtiden omfatte:

  • Reparationsscore som beregnes ud fra cirkulære økonomi-aspekter
  • Udvidet energimærke med inkorporeret batteriudholdenhed og skærmholdbarhed samt tæthedsgrad mod støv og vand
  • Krav om teknisk dokumentation
  • Krav om produktinformation inddatering i European Registry for Energy Labelling (EPREL).

Billedet viser det nye energimærke for smartphones og tablets. Energimærket vil bl.a. indeholde en QR-kode der giver adgang til EPREL (I), produktets energieffektivtetsklasse (IV og V), Batterilevetid i timer og minutter (VI) samt reparationsscore.

Produktforordningen vedtages og finder anvendelse fra 20. juni 2025. Kravene introduceres rettidigt så producenter og leverandøren har tid til at omstilles design, produktion og mærkning.

Reglerne fremgår af forordning 2023/1669

Ecodesign – forordning 2023/1670

Nye Ecodesignkrav er vedtaget for smartphones og tablets

Der er ligeledes blevet vedtaget nye ecodesignkrav for smartphones, mobiltelefoner og tablets. Produktforordningen finder anvendelse fra d. 20. juni 2025, med undtagelse af art. 6, som fandt anvendelse fra d. 20. september 2023.

Reglerne fremgår af forordning 2023/1670

Reguleringen sætter krav til energi- og ressourceeffektivitet og information, såsom batteriholdbarhed og reparerbarhed. Heriblandt:

  • Krav til batteriernes varighed (per opladning) og levetid (totale antal opladninger i batteriets levetid),
  • Krav om tilgængeligheden af reservedele og reparations- og vedligeholdsinstruktioner for hhv. professionelle reparatører og slutbrugere,
  • Krav til den maksimale leveringstid for reservedele,
  • Informationskrav vedr. reparations- og vedligeholdelsesinstruktionernes indhold samt information om reservedelenes maksimale pris,
  • Krav til, at produkterne nemt kan adskilles i komponenter og bestanddele,
  • Krav til produkternes holdbarhed ved tab, ridsning af skærm og eksponering for støv og vand,
  • Krav til styresystemers opgradering, datasletning og overførsel af funktionaliteter efter brug, samt bestemmelse om, at softwareopdateringer ikke må forringe produkters ydeevne, der gør, at produktet ikke overholder gældende lovgivning.

 

EPREL – European Product Database for Energy Labelling

Leverandører skal registrere energimærkede produkter i EPREL-databasen.

Informationer, der skal inddateres i EPREL-databasen, fremgår af Bilag I i rammefordning (EU) 2017/1369 om energimærkning og omfatter bl.a. energimærket i elektronisk format, informationer fra produktdatabladet i elektronisk format, produktets tekniske dokumentation m.fl. Se forordningens Bilag I for den fulde liste af informationer, der skal inddateres i databasen. 

Databasen skal bl.a. medvirke til at give forbrugerne adgang til produktoplysninger og produkters energimærke og til at styrke markedstilsynet på tværs af EU-landene. Den vil også give forhandlere muligheden for at downloade og udskrive energimærker og produktoplysninger direkte fra databasen.

Yderligere oplysninger om EPREL-databasen

Tilsyn med produkter

Producenter og importører er ansvarlige for, at produkter, der markedsføres i EU, overholder gældende ecodesign- og energimærkningskrav. I Danmark udfører Sikkerhedsstyrelsen markedstilsyn med overholdelse af kravene.

Information fra Sikkerhedsstyrelsen om markedstilsynet